![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0339.jpg)
334
Holmens Skole.
Han maatte dog gærne tage andre Børn i Skole, af hvilke
han skulde have 2 Skilling om Ugen af hver; naar der rin-
gedes for Lig i Holmens Kirke, skulde han desuden dele
med Degnen*) de 2 Mk., der gaves derfor. Naar Børnene
havde gjort saadan Fremgang, at de kunde synge for Lig,
skulde Skolemesteren synge med dem og følge til Grraven
ligesom Børnene i Børnehuset, hvorfor han skulde have
2 M k ., af hvilke han skulde anvende den ene til Papir til
Børnene, dog skulde ingen være forpligtet til netop at be
nytte denne Skoles Personer ved Begravelser. Tilsynet med
Skolen skulde forestaas af Sognepræsten og Kapellanen ved
Bremerholm; Sognepræsten og Admiralen paa Bremerholm
skulde have Indseende med, at der tilforordnedes skikkelige
Personer til Skolemestre2).
5.
Sept. 1635 fik Anders Jørgensen, „Holmens Skol
mester og Degn til Holmens Kirke“ , Tilladelse til med sine
Skolebørn at besøge Sognets Folk med Musik Mortensaften
og andre Højtidsaftener, dog maatte han ikke fordriste sig
til at komme til andre end de nævnte. Den Særret, som
Disciplene i Vor Frue Latinskole havde haft til at synge ved
Ligbegængelser, maatte snart bringe de 2 Skoler i et spændt
Forhold 4il hinanden, og allerede 1635 vilde Skolemesteren
ved Vor Frue Skole formene ham at have en Medhjælper
ved Kirketjenesten og ved at synge for L ig, ligesom at
musicere i Holmens Kirke, men Kongen bød hin at lade
denne „umolesteret“ . 1647 kom der en Overenskomst i
Stand, ifølge hvilken de 12 Davidsdegne ej heller maatte
tilbyde at gøre Tjeneste med L ig, men at det skulde staa
enhver frit for, fra hvilken Skole han vilde have Sang.
Davidsdegnene skulde altid ledsages af en Hører forat fore
komme Uorden og Klagemaal, da Holmens Skolemester ingen
Myndighed havde over dem. Brugtes der Sang fra begge
’) Senere var Skolemester og Degn samme Person.
2) K. D.
III 74.