345 / 392
Lille Helliggesthus.
339
Bygning, der paa staar, til et Tugthus, vi naadigst har ladet
anrette“ en anden Grund, som straks nedenfor vil blive om
ta lt1). Denne Bygning, der blev en Del af det store Tugt
hus, genkendes i det Skøde, hvorved sidstnævnte afhændedes
1650 og hvor det betegnes som „et Hus, som staar ud til
Helliggestes Stræde, fra Helliggestes Kirkegaard og til Port
huset af synder og i nør er langt til Arielgaden 61 Alen
3 Tommer".
J. L. "VYolff fortæller, at det blev nedrevet
noget efter 1650, efterat det var købt til Kirken, og siger,
at det laa ved Kirketaarnet og Sakristiet2).
Den Grund, de Husarme 1606 fik igen af Kongen, var
saaledes beliggende : Paa den nordlige Side af Store Helliggejst-
stræde paa en Del af nuv. Postgaards Grund laa 1606 nogle
Boder, der havde tilhørt afgangne Jakob Sefeld, men 1634
ejedes af Jørgen von Delden; vesten for disse laa en Grund
med paabyggede Huse, med 39 Alens Brede til Gaden og en
Dybde af omtrent 23 Alen, der ifølge Yendeles Gavebrev
mod vest grænsede til Helliggestes Hestemølle eller som det
hed i Kongens Skøde 1606: til Helliggesteshuses Mur. Denne
Hestemølle har formodenlig været i selve Porthuset, i et
hvert Tilfælde i Sparekassens Gaard, og den paagældende
Grund er de 3 Huse mellem Postgaarden og Sparekassen,
Nr, 4, 6 og 8 i Store Helliggejststræde, af hvilke det sidste
dog for faa Aar siden er sammenbygget med Sparekassen.
Det var altsaa her i „den vesterste Bod“ , som det kaldes i
ovennævnte Gavebrev, af den Række Boder, der laa langs
Store Helliggejsstræde, at Byens Epidemihospital blev indrettet
i Aarene 1606— 0 7 3).
I „De Fattiges Forraad“ 1634 om
tales Yendele von Deldens Gave som tillagt „det ny begyndte
Børnehus“ 4), og iblandt de Husarmes Ejendomme nævnes den
omtalte Grund som de Fattiges Bøi’nehus med tvende Leje-
vaaninger paa 10 Fag, og det siges der at „forskrevne
') K. D.
I
569.
2)
J. L.
Wolff, Encomion Regni Dauici S. 373.
3) K. D.
I
569.
II
535, 800. 4) K. D.
II
783.
22*