351 / 392
De Fattiges Børnehus.
345
Børnehus for denne Stads fattige fader- og moderløse umyn
dige Børn“ . Men 1650 afhændedes Gaarden, og Børnehuset
opbyggedes næste Aar for de derved indkomne Penge ved
Pesthuset ved Peblingesøen.
I Kristian IY’s Reces 1643 opfordres Købstæderne til
at oprette nogle „gemene“ Børnehuse for Sjælegaver1) eller
andre frivillige Gaver, hvor fattige hjelpeløse og særlig
Hittebørn kunde faa Klæder og Føde og lære Haandværk.
De, der som Børn var blevne opdragne i et saadant Børne
hus, var til Gengæld forpligtede til at efterlade det tredje
Delen af deres Formue, med mindre de i deres Levetid
købte sig fri derfor, ligesom de fattige Børn, der var tagne
i Huset hos Haandværksmestre og uden Yederlag havde
faaet Klæder og Føde hos disse, maatte hjælpe dem og
deres Hustruer med en viss Sum aarlig, hvis de kom i
Trang og de selv var blevne Mænd, der kunde øve det
Haandværk, de havde lært. Yar der ingen Mestre, der
klædte saadanne fattige Drenge, skulde der om Søndagen
ombæres en Tavle med ’2 Farver til at samle Penge til An
skaffelse af Klæder. Børnene blev da iført en Slavedragt,
idet Recessen paabyder: „og skulle samme Børn udi tvende
farvet Yadmel klædes, paa det de ikke skulle bort løbe og
at de af enhver des bedre kunne kendes“ .
I
det kjøbenhavnske Børnehus synes der at være taget
god Varetægt paa Børnene. Ikke alene siger Arent Berntsen
i „Danmarks og Norges frugtbare Herlighed“ 1656 S. 19,
efter at have omtalt Tugthuset, at de fattiges Børnehus er
forordnet til fattige faderløse og hjelpeløse Børn, „hvilke
ogsaa bedre end hine i Tugthuset underholdes“ , men Jens
Lavridsen Wolff giver i Encomion regni Danici 1654 S. 373
følgende Beskrivelse deraf, der viser med hvilken Omtanke
man har behandlet de stakkels Børn forat gøre nyttige Bor
gere af dem:
*) Sjælegaver er Gaver til fattige gjorte paa Dødslejet.