![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0354.jpg)
Povl Fechtels Boder.
349
levede endnu 1590, da han fik Obligation af Magistraten i
Hamborg for de nedenfor omtalte 3000 Rdl., men er vistnok
død kort efter. Til Minde om ham blev der slaaet en Skue
penge med hans Brystbillede, hvor han fremstilles med et
langt Skæg.
I Omskriften staar paa Plattydsk: Gud har
givet Lykke og et langt Liv, og paa Medaillens Bagside og
saa paa Plattydsk: Jeg lever i Gud. At han var en vel-
staaende Mand, ses baade af hans Stiftelse og af, at han
laante Byen Penge til at købe en Grund for ved Stranden.
Ved Siden af sin Virksomhed som Møntmester brugte han
ogsaa borgerlig Næring. 1558 laante han Penge til Univer
sitetet1). Han efterlod sig vist ingen Sønner2), men han
havde mindst 1 Datter, der var gift med Hans Dalhusen,
der 1565 blev hans Efterfølger som Møntmester. At denne
var hans Svigersøn, ses af en kgl. Stadfæstelse af 19. Juni
1567 paa et Stolestade i S. Nikolaj Kirke, som Povl Feclitel
og Hans Dalhusen havde købt for 200 Daler, for hvilke der
var købt Bly til Kirkens T ag3).
Hans Da l h u s e n , der ogsaa kaldtes Hans Mynter, havde
flere Ejendomme i Kjøbenhavn og maa være død 1604, da
han testamenterede de Husarme 500 Rdl.
Henrik Berner
(død 1632), hvis Hustru døde 16124), var vistnok hans
Svigersøn, da han var i Besiddelse baade af Hans Mynters
Gaard paa Amagertorv og hans Have udenfor Østerport0).
Hans Dalhusen efterlod sig vistnok ingen Sønner; rigtignok
siges Professor ved Gymnasiet i Roskilde, Eskil Lavridsen
Dalhus6), der 1661 underskrev den ny Fundats for Povl
Fechtels Stiftelse, at være hans Sønnesøn, men Slægtskabet
maa være længer ude, da Hans Dalhusen allerede 1565 var
moden Mand. Blandt Underskriverne af Fundatsen af 1661
]) K. D. I 354— 55. IV 561. D. Mag. 3 R. VI 268, 269. *) 1616
døde en Borgmester i Malmø
ved
Navn Jakob Fechtel (D. Mag.
4 R. IV 44). 3) Se D. Mag. I 161—77. 4) Pers. Tidskr. I 204.
6) K. D. I 501, 524, 601, 612. II 783.
°) Om ham se Bloch:
Roskilde Domskole S. 32.