353 / 392
De Fattiges Børnehus.
34-7
Tid de Fattiges Middel var saa udtæret, at Værket, som
blev i forrige Børnehus drevet, maatte, fordi der var ingen
Middel, afgives“ .
\ edligeholdelsen af en saadan Stiftelse har kostet be
tydelige Summer, og fra 1630 har man anvendt dertil Ren
terne af de 10000 Rdl., som Fredrik II gav 1574 og af de
1000 Rdl., som P. Oxe gav samme Aar, ogsaa til de Husarme.
Saa længe Børnehuset alene optog fattige Børn fra Kjøben
havn og stod under det almindelige Fattigvæsen, kunde der
intet siges imod denne Anvendelse, men efterat Børnehuset
efter 1660 var flyttet ud paa Kristianshavn og blevet en
Stiftelse af en ganske anden Art, var det øjensynligt urigtigt
at anvende Summer, der alene var bestemte for Husarme,
Syge og Hjælpeløse, til denne. Præsident Peder Resen ind
gav 1684 en Betænkning til Kongen, hvori han beretter, at
da han 1667 gennemsøgte og registrerede alle Raadstuens
Breve, fornam han vel af Fundatsen, at Renterne af nævnte
Summer skulde tilfalde de Husarme og ikke Børnehuset, og
da han 1669 blev Fattigdirektør, gjorde han Forestilling
derom for de andre Direktører, men disse mente, at deres
Formænd maatte have haft kongelig Tilladelse dertil. Resen
registrerede nu de Fattiges Breve og Regnskaber, men blev
først færdig dermed, efterat han 1677 var ophørt med at
være i Direktionen. 1681 blev han paa ny Medlem af
denne og kunde nu efter atter at have omregistreret Raad-
stuearkivet med Sikkerhed sige, at der ikke var noget kgl.
Brev om denne Sag. Han og de andre Direktører søgte
derfor Kongen om at faa de nævnte Kapitaler til Brug efter
Fundatserne; da de Husarmes Tal var tiltaget og da Børne
huset havde langt større Midler end disse. Den kgl. Re
solution faldt imidlertid 25. Nov. 1684 ikke ud efter hans
Ønske, ti Kongen resolverede, at de tvende Kapitaler, „som
nu paa 55 Aar upaaanket skal have fulgt forskrevne Børne
hus med sine Renter, maa formedelst saadanne og andre af
forskrevne Direktører (for Børnehuset) der foruden i bemeldte