349 / 392
Pesthuset.
343
skulde have særlig Adgang til første ledige Kapellani og
fremfor andre maatte indstilles til at prædike for Yalg i det
nærmeste Landsbykald. I dette Pesthus fik ogsaa Universi
tetet sine særegne Rum, idet det betalte Udgifterne til Byg
ningen, for saa vidt dets Del angik1).
I
Wibergs Præstehistorie nævnes 2 Præster ved Pest
huset, Jakob Kristensen Rafn 1619 og Kristen Jensen 1625,
og det siges der, at efter den sidstes Død henlagdes den aande-
lige Forsorg under Præsten i Yartov.
At Pesthuset ogsaa var bestemt til Da a r e k i s t e , som
det siden blev, ses af en Optegnelse fra 1620— 30: „Om et
Pesthus med Fængsel til afsindige Mennesker paa hvad Sted
sligt bekvemmeligen kan forordnes“ . Hertil foreslog man
Kollekter2). Imidlertid kom dets Underholdning væsenlig til
at paahvile Fattigvæsenet, men Kongen tillagde dog saavel
det som Børnehuset visse Indtægter af Bøder3), og under
Pesten 1625 maatte fjerde Delen af de Tavlepenge, der ind
kom til Fordel for Tugthuset, anvendes til Pesthuset. Dette
blev siden, som ovenfor er nævnt, til en stadig Tavle i Kir
kerne hver Søn- og Helligdag. Ogsaa tilfaldt der det af og
til Legater, saaledes gav Lisbet Ilansdatter 11. Dec. 1653
500 Rdl. til Byens Børnehus og Pesthus.
1645 befalede Kongen Biskoppen, at han skulde lade
alle Blinde, Halte og Krøblinge, „som findes at ligge paa
alfare Yeje og betle11, føre til Pesthuset og lade dem under
holde der lige ved andre Pesthuslemmer af Penge, som
Kongen selv vilde forordne dertil. Aaret efter lod Kongen
alle Tiggere i Byen føre til Pesthuset at forhøres, om de
hørte til Byens Menighed eller havde hjemme andensteds; i
sidste Tilfælde skulde de vises hjem, men med Hensyn til
Byens rette Fattige skulde det ovei'vejes, hvorledes de kunde
underholdes uden saadant Tiggeri5). Man har saaledes været
. *) Rørdam, Kbnh. Kirker
og
Klostre S. 342.
2) K.
D.
IY 773.
3) K. D. III 403, 430.
4) K. D. V 84.
b)
K. D. V 280—81,
293— 94.