347 / 392
Pesthuset.
341
Tjeneste og Losamenter paa Gader og Stræder og imod al
kristelig Kærlighed og Medlidenhed baade forsømmes og for-
agtes, hvoraf Guds Vrede retfærdeligen forøges over Land og
Stæder, da skal ogsaa ved denne Forordning forfærdiges uden
for Porten et Syge- eller Pesthus med bekvemlige og fra
skilte Losamenter for Mands og Kvindes Personer, med
Senge og nødtørftig Underholdning og Tjeneste, at de, der
indkomme efter den særdeles specielle Fundats og Ordinans,
som derpaa gjort bliver, skulle baade blive betjente med
Lægedom, Tjeneste og Underholdning, saa længe de for deres
Svngheds Skyld der inde blive, og siden, om Gud ved Døden
affordrer dem der inde, ærligen og kristeligen begravede".
Hvor nødvendig en saadan Stiftelse var, ses af 2 Konge
breve fra December 1636. Paa Nørregade var funden en
død Kvinde, om hvem Magistraten fik Befaling at undersøge,
„om forskrevne Kvindfolk ikke af en ugudelig Husbonde
eller Madmoder er jaget ud af Huset, der de har fornummet
hende at være befængt med Pest, i det Sted de hende bil
ligen skulde have hjulpet ind udi Pesthuset“ . Nogle Dage
efter fandtes- en død Person udenfor en af Portene, i hvilken
Anledning Magistraten fik en Paamindelse, fordi den ikke
selv skaffede sig Underretning om saadanne Tilfælde, og der
næst fik Befaling om at gøre den Anordning ved Vagten og
Stodderkongerne, at saadan Uorden ikke mere maatte til
drage sig og at der anskaffedes en Karre, der baade kunde
føre dem, som fandtes syge paa Gaderne, saa og de Tjeneste
folk, hvem deres Herskab ikke vilde beholde hjemme, til
Pesthusetx). At en saadan Umenneskelighed ogsaa kunde fore-
gaa ellers, ses ovenfor af Vendele von Deldens Gavebrev.
Dette Pesthus faar 1654 følgende Omtale af Jens Lav
ridsen W o lf2): „Der er og at berømme Kjøbenhavns velvise
Øvrighed af, at de udenfor Kjøbenhavns Nørrepoi't har ved
') K. D. V 195, 196. 3) Eneomion Regni Danici S. 380— 81.