348 / 392
342
Pesthuset.
Peblingesøen ladet forordne og stifte et Pesthus, derudi at
indtage Fattige, naar de bliver syge, og Tjenestefolk, som
tjene de Folk, hos hvilke liden Hjælp var at formode, indtil
de blive igen helbrede og vel tilpas og kunne komme at
tjene igen; faa de ikke deres Helbred igen, da blive de
derinde deres Livstid.
Disse blive og med god Varetægt
forsørgede og med god Spise forsynede og det med Øvrig
hedens gode Flittighed. Disse Syge er og beskikket hvis
dem udi alle Maade fornøden være kan, og iblandt andet da
er dem og en Præst beskikket, som om Søndagen og Hellig
dage for dem prædike skal. Og af Hans Majestæt høj lovlig
Ihukommelse Kong Kristian IV bevilget og paabudt, at der
skal leveres fra hver Kirke udi Sæland, som har 10 Pd.
Korn til Tiende, 1 Rigs Speciedaler til samme Pesthus for
Kjøbenhavn, og hvilken, ringere Indkomst har, en halv Rigs
daler levere og give skal til hvert Aars Dionysii Landemode
udi Roskilde til de Fattiges Bedste derinde at anvendes.
Der er og forordnet udi Kjøbenhavns Kirker en Tavle, som
i alle Søndages og Helligdages Højmesse orngaar og gives
Hjælp'paa til samme Pesthus, hvortil Menigheden villig sig
lader finde
I Kjøbenhavn er man altsaa tidligere, end det ellers var
almindeligt, kommen til Erkendelse af Nødvendigheden af at
flytte Pesthuset udenfor Byen, hvilket først paabydes i den
kgl. Forordning af 1630, at der udenfor Porten skulde op
føres et „Syge- eller Pesthus“ , og gentages i Recessen
af 1643. Sidstnævnte paabyder, at der i Pesthusene skal
være forskellige Rum, baade til R ige, som vil være for sig
selv, og til dem, om hvem man ikke er sikker, at de har
smitsom Syge, forat saavel de, som findes liggende paa
Gaden, kunde have et vist Sted, hvor de kunde føres hen,
og godt Folk for en billig Betaling kunde faa Kammerser og
god. Varetægt for deres syge Tjenestetyende. Ved et Pesthus
skulde altid være en Kirkegaard, og der skulde forordnes
en god gudfrygtig Mand til Kapellan, der foruden sin Løn