357 / 392
Povl Fechtels Boder.
351
Povl Fechtels Boder bestyredes ikke af Fattigvæsenet,
men af hans Efterkommere, hvorfor der ikke vides meget
om Stiftelsen. Til Underholdning af Stiftelsen havde han
givet 3000 Rdl., der stod paa Rente hos Magistraten i Ham
borg ifølge dennes Obligation af Efteraaret 1590 og for
rentedes med 5 p. C. Af 13. Nov. 1633 haves en Ski’ivelse
fra Fattigdirektionen, hvori findes følgende: „Eftersom af-
gangne Povl Fechtel har givet de Fattige nogle Boder og
Penge og dermed ikke den Rigtighed holdes, som vedburde,
for Arvingernes Efterladenheds Skyld, da skulde Borgmestre
og Raad saadant lade indtale og lide Dom, om samme Boder
og Penge ikke bør at være under de Fattiges Forstanderes
Disposition, efterdi Arvingerne den afgangnes velmente Gave
og Beskikkelse saa ubetænkelig forvende, opholde og for
hindre". A f en anden Skrivelse fra samme Direktion af
11. Jan. 1636 seS, at Boderne havde været forfaldne, at de
fattige Personer i disse Boder i 2 Aar havde faaet den sæd
vanlige Almisse paa Konventhuset, og at der i denne Tid
var lagt 1700 Daler Rente op til Kapital (til ny Bygning), hvorfor
man mente, at Stiftelsen burde hjemfalde til Fattigvæsenet1).
Det er formodenlig ved denne T id , da Stiftelsen blev
forestaaet af Henrik Berner2), at nogle Renter aarlig blev
oplagte, saa der var samlet 1000 Dir., der blev udsatte paa
Rente i Kjøbenhavn til 6 p. C. Efter Henrik Berners Død
gik Forstanderskabet over til Henrik Isaksen, men denne
modtog ingen Fundats for Stiftelsen, og Familien oprettede
derfor 4. Januar 1661 en ny Fundats, ifølge hvilken For
standeren altid skulde være en god og oprigtig Mand af
Slægten.
De 3000 Rdl. skulde efter Obligationens Lydelse
altid blive staaende i Hamborg og kunde ikke opsiges, med
mindre „samtlige paarørende Yenner det anderledes for godt
kunde eragte“ ; de 1000 Rdl. skulde derimod forblive staaende
i Kjøbenhavn. De 14- fattige Personer, der var i „Boderne",
') Konventhusbog i Raadstuearkivet S. 597— 98. 2) død 1632.