363 / 392
Kvæsthuset.
357
mester Peder Reetz, der ikke synes at have været gunstig
stemt mod Kvæsthuset.
1.
Jan. 1660 indviedes et Kapel paa Kvæsthuset med
en Tale af Vallensbæk, der senere udgav den i Trykken
under Titel: „Delineata strenæ regiæ Ptochotrophæi Holmensis
topographia eller den ny kongelige Nytaarsgaves billige Be
skrivelse anvendt paa det Holiniske K. M. Syge- og Kvæst
huses uforbigængelige Brug og belejlige Sted“ . Det er dedi
ceret til nævnte Erik Krag, hans Frue Vibeke Rosenkrands
og deres „yndelige og adelige“ Børn Fredrik, Kristian, Palle
og Børge. Vallensbæk minder deri om den store Nyaarsgave
Aar 1577, da Fredrik II eftergav Bønderne i Kjøbenhavn,
Kronborg og Fredriksborg Len et Aars Landgilde, men da
var det gode Tider og fredelig Tilstand. Han giver dernæst
en Udsigt over Bygningens Historie: det var Fredrik II, der
lagde dens faste Grundvold og grundmurede Vægge og lod
opsætte disse faste „fireslingende“ Bjælker; dette Hus var
af alle Bygninger paa Bremerholm det ældste, i Alder lige
med Kronborg, Andvorskov og den inderste Nørreport1).
Det var først indrettet til Kornloft, men Kristian IV for
andrede de høje, luftige Lofter til et Sejlhus, og de nederste
varme og vel forvarede til Drøgstue og Vejerhus for den
næst op til liggende Reberbane. Vallensbæk minder derpaa
om Kristian IV ’s Bygninger, om Dansborg og Tranquebar i
fjerne Verdensdele, om Glyksborg og Fredriksborg, men da
man nu ikke kunde komme til disse Stedér, hvor Fjendens
Landsknægte betraadte de kongelige Porte, vilde han minde
om, hvad denne Konge havde gjort i Kjøbenhavn. „Ville I
da gaa ud imod Stranden, da ser i Steden for det flade
Vand og den bløde Grund en Stabelstad og Købstad (Kristians-
havn), gaar I til Bryggerset, da mærker Bygningens Kunst,
J) Det er sikkert netop denne Bygning, som Hans von Andorf
1579 paatog sig at bygge paa Reberbanen 100 Alen lang, 16
Alen bred og 3 Loft høj. (K. D. II 386—87).