369 / 392
Farveriet.
363
Det gik imidlertid tilbage med det kgl. Farveri, ti
1589 fik Astronomen Tyge Brahe kgl. Skøde paa 2 øde Huse
næst op til hans Gaard i Farvergade (der 'igen stødte op til
Staldmester Kristoffer Pachses Gaard), af hvilke Huse det
ene tilforn havde været et Klædeberederhus og i det andet
var Farveriet. Tyge Brahe forpligtede sig til at bygge en
særlig Bygning ud til Vandet, hvor Farveriet altid kunde
holdes ved Magt og Farvemesteren have sin Bolig. Nogle
Dage før dette Skøde udstædtes, fik Magistraten Befaling til
at vurdere disse Huse *) og til at laane ham den Skanse af
Sten, som stødte næst op til Volden, og et lille Stykke af
Volden op til hans Stakit ved Porten, da han vilde opsætte
en Bygning paa denne Skanse, som kunde være tjenlig og
brugelig til den vidt berømte astronomiske Kunst'2). Tyge
Brahe siger selv, at Gaarden havde kostet ham 2000 Daler
at bygge og de andre Huse over 1000. Klædemageriet var
altsaa paa den Tid gaaet ind og Farveriet var ikke af
større Betydning, end at Regeringsraaderne kunde først af-
staa den større Farvergaard og derpaa den mindre, mod at
give Tyge Brahe Frihed til at indrette til Farveri efter Tid
og Lejlighed. Da han havde forladt sit Fædreland og 1599
brevvekslede med sine Venner om at faa sin Gaard solgt,
var der nok 2 adelige Fruer lysthavende, men man mente,
at de næppe vilde indgaa paa at holde en Farver i Gaarden.
Af et Brev fra Tyge Brahes Søn 1604 ses det, at Gaarden
endnu dette Aar ikke var solgt, men stod og forfaldt3).
Naar yi senere hører Tale om Kongens Farveri, da laa
dette ikke ved Volden, men længer nede mod Vandkonsten,
1) De siges her at ligge op til Farvegaarden, men da det ene
af dem er det, hvori Farveriet da blev drevet, maa Farve-
gaarden være den Gaard, som Tyge Brahe tidligere havde
faaet.
2) K.
D.
II 435. IV. 684.
3j Fr. R. Friis Breve ang.
t
Tyge Brahe S. 55, 102, 105. Fr. R. Friis Tyge Brahe S. 341.
Om T. Brahes Observationer paa Vandmølletaarnet, se smstds.
S. 254.