Previous Page  375 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 375 / 392 Next Page
Page Background

Tugt- og Børnehuset.

369

Stiftelser, og tilforordnet 4 fornemme Borgere til nogle Gange

om Ugen at besøge Børnehuset og have Indseende med at

alt foregik efter Kongens Anordning. Forældrene blev ogsaa

beroligede i Henseende til den Antagelse, at Børnene skulde

bruges og undertvinges til evig Trældom, ti der blev fastsat

en viss Læretid. Naar der saaledes indkom Børn, der var

for smaa til at sættes til noget Haandværk, skulde de en

Time om Dagen undervises af Præsten i deres Børnelærdom

og af Skolemesteren i Læsning og Skrivning og ellers holdes

til at spinde Bomuld og Uld og deslige. I ISaars Aldren

skulde Barnet sættes til et Haandværk og forblive derved i

4 Aar; efter disses Forløb skulde de 4 Tilsynsborgere ud­

nævne 3 eller 4 Mestre, blandt hvilke den paagældendes

Læremester dog maatte være den ene, og disse skulde saa

bedømme, om han var duelig til at arbejde som Svend, og i

saa Fald skulde de give ham et Lærebrev og han var for­

pligtet til endnu i 3 Aar at forblive og arbejde i Børne­

huset, i hvilken Tid han foruden Kost og sædvanlige Klæder

skulde have noget vist for hvert Stykke Arbejde, der skulde

lægges op til en samlet Sum, naar han kom ud af Børne­

huset; ved Afskeden skulde han desuden have en Klædning

med Kappe, Hat, Sko, Krave og Skjorte, ligesom, naar han

bosatte sig, et Halvaars Husleje og en Maaneds Proviant.

Efter de 3 Aars Tjeneste som Svend var han aldeles fri for

Børnehuset, men skulde være forpligtet til enten straks at

give sig i Tjeneste eller ogsaa at nedsætte sig som Mester;

hvis han ikke gjorde dette, hengav sig til Drik og Ledig­

gang eller undlod hver Søndag mindst 1 Gang at søge

Kirken, skulde han igen indtages i Børnehuset og forblive

der, „indtil han kan vide sig selv at regere“ .

Pigebørnenes Læretid og senere Tjeneste i Børnehuset

skulde være som Drengenes, dog maatte de nok komme tid­

ligere ud, hvis nogen begærede dem til Æ g te; de maatte og­

saa gærne gifte sig med Børnehussvende, men forat fore­

bygge for nært Ægteskab, skulde der holdes Fortegnelse over

24