376 / 392
3.70
Tugt- og Børnehuset.
Børnenes Forældre og andre Slægtskabsforhold. Naar de var
komne ud, skulde de Borgere og Borgerkvinder, der havde
Tilsyn med Børnehuset, en Tid lang give Agt paa deres
Forhold, og hvis de ikke øvede det Haandværk, de havde
lært, eller ikke søgte Kirken, skulde de indsættes igen1).
Denne Forordning udstædtes til almindelig Underretning,
— men allerede i Efteraaret 1621 havde Kongen udstædt en
Instrux for Rentemester Kristoffer Urne med Hensyn til
Børne- og Tugthuset, med hvilket han skulde have særligt
.Tilsyn og som det blev ham paalagt at besøge hver eller
mindst hver anden Dag2). A f denne Instrux ses det, at der
var beskikket en F o g e d , der til forskellige Tider paa
Dagen skulde undersøge alle Gaarde, Hemmeligheder, Ar-
bejds- og Sengekamre, Sygestuer, Køkken og andre Loge
menter, om alt gik skikkeligt til, om de hver Dag blev
gjorte rene og fejede, om Kamrene blev røgede, om Syge
stuerne holdtes i den tilbørlige Røgt og om de sunde for
synedes med Klæder og Mad. og arbejdede, som det var an-
ordnet. Han skulde ogsaa holde Portene lukkede og give
Agt paa, at der intet ulovlig blev udbaaret og at ingen kom
ind uden med Rentemesterens Tilladelse.
r
P r æs t e n skulde altid være tilstede og maatte ikke for
arge nogen med sit Levned, men skulde formane den ene
med den anden til Gudsfrygt, Fromhed, Flid og Troskab.
Hver Søndag Kl. 7 skulde han prædike i Børnehuset og Kl. 9
i Tugthuset, om Onsdagen og Lørdagen skulde han undervise
enhver i hans Børnelærdom (Katekismus), den ene efter den
anden, dog saaledes, at ingen blev holdt fra sit Arbejde
mere end en halv Times T id ; de 4 andre Dage om Ugen
— skulde han undervise den ene efter den anden i Skrivning,
Læsning og „gemen“ Regning, ligeledes i en halv Times Tid
og helst naar dé var ledige efter Aftens- og Middagsmaaltid3),
*) K. D. V 52— 54. 2) K. D. II 655— 62. 3) Denne Undervisning
har dog næppe været videre frugtbringende, ti naar de stak-