380 / 392
374
Børnene i Tugt- og Børnehuset.
blandt dem, der løb og tiggede, foraf de kunde lære et
Haandværk. 20. Nov. 1621 var der 447 Personer, deriblandt
183 Piger og 9 Drengebørn, der ingen Mestre havde, men
var smaa og urenlige. Den følgende Vinter har vistnok
været dødelig, ti i Feb. næste Aar var her kun 149 Drenge
og 110 Piger, men nu steg Tallet, saa der 31. Marts 1623
var 273 Drenge og 176 Piger. Ogsaa fra Norge fik Børne
huset ikke faa Medlemmer. 1620 og 1621 fik flere Leus-
mænd Befaling om at sende Børn, der havde Lyst til Ørkes-
løshed og hverken vilde gaa i Skole eller lære noget Haand'
værk, ligesom flere andre- Personer, saaledes en 12aarig
Dr.eng, der havde slaaet en Karl ihjel, der havde „Parlament
ined hans Fader, Kvinder, der havde født i Dølgsmaal og
flere 1). Nogen Tid efter kom der saa stor Sygelighed, at Kongen
1626 maatte sende nogle Børn til Roskilde Hospital. Det
havde imidlertid ikke stor Betydning, om Børnene døde som
Fluer, ti der var nok at tage af rundt omkring og Kongen
behøvede kun at paalægge sine Lensmænd at sende Børn fra
deres Len, saa fik han altid nok.
Det var imidlertid ikke Kongens Ønske, at Børnene ikke
skulde have den bedst mulige Pleje; hans Instruxer tydede
paa den bedste Vilje, men man havde paa den Tid endnu
ikke Sans for Renlighed. Da Otto Sperling 1638 blev Læge
ved Børnehuset, forefandt han et stort Tal Drenge og altid
var mange af dem syge, megen Urenlighed og slem Stank
var i deres Sovekamre, hvilket var mere end nok til at
blive syg af, og da der laa 3, 4 ja 5 Drenge sammen i 1
Seng, saa smittede den ene den anden2). I Aarene omkring
1638 fandt man paa at indlægge de syge Børn i Baads-
mændenes Sygehus, vistnok efter Sperlings Raad. Det var
ogsaa til de syge Børns Tarv, at Kongen 1624 befalede
Lensmændene i Norge at købe saa mange Multebær som
’) Norske Rigsreg. V, se Reg. 2) Suhms Ny Saml. III 214.