384 / 392
378
Bygningerne. Urtegaarden.
Stald og sønden for denne en stor Bygning, der gik noget
ind i Stort; Helliggejststræde og hvorigennem der var en Port,'
hvorfor den nordlige Del af Lille Helliggejststræde i 200 Aar
efter bevarede Navn af Tugthusporten. I dette Porthus var
forneden Skriverstue, ovenover „Skersvinkel“ og ovenover
denne igen, som det synes, Silkevinkel (Vinkel betydede en
Arbejdsstue); denne Bygning er i det væsenlige Sparekassens
Gaard. Derfra, dog kan det ikke have været i lige Linie,
gik et langt Dus, det nævnte Lille Helliggesthus, ind til
Kirketaarnet og Sakristiet, 57 Alen langt og 18 Alen bredt;
heri var Klædevæveri (Vantinagervinkel), hvorunder der var
en Gang og Korshvælving, som Helligaands Kirke uhindret
maatte bruge; det er denne Korshvælving, som nu er Kir
kens Sakristi og som Kirken beholdt, ogsaa efterat nævnte
Ilus var blevet nedrevet. Ud fra dette var bygget en Hampe-
bankermølle. Endnu var der en Tværbygning, der gik pa
rallel med Kirken fra Øst til Vest mellem Kvindfolkenes
Kammer (det nuv. Kapel) og Helliggejststræde, 90 Alen langt,
hvori der.var Køkken, Borgestue og Fogdens Bolig; det er
formodenlig dette sidste Hus eller de 2 sidste Huse, da Fog
dens Bolig synes at have udgjort et eget Hus, der har dannet
den fjerde Fløj af det gamle Helligaands Hospital, saaledes
som det saa ud før Reformationen og hvori den .Omgang
har været, der lejlighedsvis omtales og som ogsaa maa for
udsættes at have været nødvendig i den katholske Tid til
Processioner1).
Ved Børnehusets Indrettelse mistedes 1607 den gamle
Hospitalshave, .der laa norden op til Helligaands Kirke, den
saakaldte Ur t e g a a r d , idet den indrettedes til Begravelsesplads
for Sognets Beboere, hvilket ikke var ganske heldigt for
Sundhedstilstanden i Børnehuset; dog tog Kongen det For
behold, at hvis der opkom Pestilenser, maatte der kun være
*) Hovedkilden til Bygningens Beskrivelse er Skødet 23. Marts
1650 (K. D. III 325—27).