386 / 392
380
Virksomheden
i
Børnehuset.
professionen ikke af Kongen ansaas for at være dreven til
Fuldkommenhed i Kjøbenhavn.
Ligeledes beskikkedes 3. Marts 1623 en Kvinde til at
undervise Pigebørnene i at strikke, kniple og s y , hvorfor
hun fik 20 Daler om Aaret, fri Kost og Bolig tilligemed
sin Datter, hvis Arbejde dog skulde tilfalde Børnehuset.
Kort i Forvejen var der ansat en særlig Kniplingskvinde,
der skulde undervise i allehaande Slags Knipling, saaledes
som det forarbejdedes i Nederlandene og paa andre Steder,
hvorfor hun fik 50 Daler om Aaret, fri Kost og Hus, 3 Favna
Brænde og Tilladelse til ogsaa at undervise i sit Hjem;
hendes Efterfølgerske fik endog 70 Daler i Løn, hvoraf ses,
hvor højt anset denne Kundskab var. 15. Sept. 1626 be
falede Kongen, at der skulde udtages 2 af de bedste og be-
kvemligste Drenge, der med Skibslejlighed skulde sendes til
Frankrig forat lære Segldugsprofessionen.
Børnehuset var en Tid af stor Betydning for Landets
Industri og det var i en storartet Maalestok, Kongen be
nyttede det. 1619 leveredes herfra Garn, der blev sendt til
Køge at laves til Segldug og i April 16.22 fik Lensmændene
i Sælaud hver tilsendt et Parti Blaar, som de skulde lade
Bønderne spinde og væve; i Nov. samme Aar fik de et Parti
Hamp og Hør, der skulde spindes, men dette fandt maaske
kun Sted paa den T i d , Børnehuset endnu ikke var kommet
ret i Gang. 1622 blev det ogsaa bestemt, at alt, hvad der
her arbejdedes, skulde forsynes med et Blytegn. Det ses af
Kristian IV’s Breve1), hvor meget Børnehuset laa ham paa
Hjerte og hvor meget han tog det i Brug. Saaledes skriver
han 28. Feb. 1634: „Der vil forskaffes nogle Senge udi
Tugthuset, efterdi der findes Mangel derpaa. Den Doktor
derinde maa intet være ret flittig udi sin Bestilling, mens
man fornemmer, at der er en temmelig Hob død derinde“ .
17. Feb. 1635: „Skulde man holde Ilden ved Magt i Børne*) Christian IV ’s Breve ved Bricka og Fredericia I 241, 337, 421.