388 / 392
382
Holmens Kvinder. Tugthusets Tilbagegang.
1623 var en Kvinde fra Kjøbenhavn indsat for Løsagtighed,
hvorfor Magistraten maatte have særlig kgl. Tilladelse til at
tiltale hende for Bedrageri. 1635 lod Kongen et letfærdigt
Kvindfolk i Tugthuset sætte i en Skude fra Rostok, der
skulde landsætte hende i Tydskland. 7. April 1634 befalede
Kongen med Hensyn til en Præstekone og hendes 2 Døtre,
der havde forset sig med Dans og Drik i en Kirke, at
Døtrene kunde komme løs, men Moderen skulde forblive til
videre Besked.
C
, Juli 1622 udkom en kgl. Befaling, at Kongens Sø-
Baadsfolks Kvinder lod sig befinde med adskillige Skælds-
og Ukvemsord saavel mod hinanden indbj'rdes som imod
andre, og da deres Mænd alene hørte under Kongens Adrni-
ralitetsret, stolede de paa, at saadant ustraffet skulde pas
sere. Kongen bød derfor, at hvem af hans Sø- og Baads-
folks Kvindfolk, gamle eller unge, ingen undtagne, der her
efter lod sig befinde med Skældsord eller anden Utilbørlighed
enten imod Holmens eller andre Folk, skulde tiltales for
Retten paa Holmen og efter deres Forseelse dømmes enten i
Tugthuset eller straffes paa anden Maade.
^
1641 indsattes her en Mand, „som er noget forrykt
udi Hovedet".
I Kristian IV’s sidste Tid var der vistnok kun ringe
Arbejde til de egenlige Tugthuslemmer, ti 10. Sept. 1647
fik Fogden Befaling til, at der af de Kvinder, der var ind
satte for deres Forseelse i Børnehuset, alene skulde beholdes
10 til at forrette, hvad der kunde forefalde til Husets F or
nødenhed. Endnu samme Aar blev der dog anskaffet Heste
til Hampe- og Valkemøllen her.
Efter denne Konges Død gik Børnehusets Forsyning
med Arbejdere i Staa. 24. Juli 1649 tillod Kongen Fattig
væsenet at indsætte fremmede og stærke Tiggere deri til
Arbejde, dog vilde Kongen aldeles ingen Udgift have deraf,
ligesom deres Arbejde og^aa næppe blev benyttet til hans
Manufakturer.