387 / 392
Tugthustavle. Tugthuset.
381
huset med Tømmer at skænde, da vilde det blive dyrt
Brænde. Jeg mente, at Tørvemosen var bestilt paa Børne
huset". 14. Sept. 1635 var han selv tilstede her.
Med Hensyn til Stiftelsen som industriel skal tales paa
et andet Sted, idet vi her kun omtaler den velgørende Side.
Det var kun i de første Aar, den hele Virksomhed blev
dreven med fuld Kraft, det viste sig snart, at Apparatet var
for kostbart, og Kongen maatte efterhaanden overlade til pri
vate baade Silkevæveriet, Farveriet, Klædefabrikationen og
de dermed i Forbindelse staaende Valkemøller. Stiftelsens
velgørende Side fik næppe stor Betydning, ti de fleste Børn
døde vistnok, inden de blev voksne. Da Stiftelsen var et
almennyttigt Foretagende, udstedte Kongen 30. Maj 1623
en Befaling til alle Biskopper og Magistrater i Danmark og
Norge, at da Kongen „Haandværkerne her udi Rigerne til
Forplantelse saa og Ungdommen for Mysig- og Lediggang at
forvænne naadigst har ladet allevegne udi Købstæderne op
tage fattige og faderløse Børn, og forordnet Læremestre for
dem i Børnehuset foruden deres nødtørftige Underholdning,
indtil de kunde lære et godt Haandværk, saa skulde der i
alle Købsteder om Søndagen gaa en. Tavle omkring forat
samle Penge til Børnenes Klæder, da saadan Haandværkernes
Forthjælpning kunde geraade og komme Landene og i Syn
derlighed deres Indbyggere til Fremtarv og G ode"1). Endnu
22. Marts 1639 udskrev Kongen et visst Antal Drenge og
Piger af hvert Len i Sæland, ialt 107 Drenge og 30 Piger.
Om Stiftelsens Benyttelse som T u g t h u s hører vi ikke
meget, det var vistnok meget faa voksne Mandfolk, der
dømtes herind — 1621 nævnes alene 9 Fanger, der var komne
fra Holmen — derimod nok vanartige Drengebørn af vel
havende Forældre og fordærvede Kvinder. Saaledes sendte
Fru Margrete Lange til Engelsholm i Jylland en Kvinde fra
sit Gods, „som 3ig meget uskikkeligen haver forhandlet” .
*) Jfr. Kirkehist. Sml. 3 R. 1 445—46.