382 / 392
376
Bygningerne.
I Inventariet for 1622 nævnes endnu Kvindfolkenes
Sygestue, det Kammer, som er forordnet at vinde Silke udi,
og Kvindfolkenes Badstue. Det ses, at Sengene stod i 4
Bader i Drengenes Sengekammer og at der var 3 Senge
steder i Fangernes Kammer.
Desuden havde K i r k e n , der vel tidligere nævnes, men
ikke som forsynet med Inventarium, nu Alterklæde, Messe
hage], Messesærk, 2 ny Tin-Lysestager, Kalk og Disk af Tin,
en Gradual og Hans Thomesens Salmebog. Denne Kirke, der
som det oftere er fremsat i dette Skrift, først var Prison
eller Fængsel for Munkene i Graabrødre Kloster, siden Byens
Fængsel og nu er Boglade, fik til Menighed ikke alene Tugt-
og Børnehusets Beboere, men alle indfødte Læredrenge hos
de fremmede Haandværksmestre, hvis Rettroenhed droges i
Tvivl, skulde tilholdes flittig at søge Kirken her om Søn- og
Helligdage, og- Præsten og Degnen blev tilholdte om Søndagen
og ellers en anden belejlig Dag om Ugen at undervise dem
i deres Kathekismus og Børnelærdom.
De B y g n i n g e r , i hvilke Tugthuset var indrettet, var
altsaa de samme som de, Helligaands Hospital havde haft,
foruden det saakaldte Lille Helliggesthus *), der nu kom til at
danne den østlige Fløj af Børnehuset, hvis sydlige var Hellig
aands Kirke og hvis vestlige det nuværende Begravelses
kapel, medens den nordlige gik ud til det daværende Løv
stræde, nu Graabrødretorv. 1622 udvidede Kongen Grunden
ved Mageskifte med Knud Urne om nogle mindre Grunde i
Nærheden af Tugthuskirken, og 1635 købte han igen en
lille Grund i samme Egn af Fru Anne Basse, der vistnok
besad den Naboejendom til Tugthuset, som Knud Urne havde
haft og som vistnok var Nr. 15 paa Graabrødretorv.
1622
omtales en ny Bygning ud til Løvstræde, og 1623 befalede
Kongen, hvis det ikke blev for dyrt, at bygge en Hvælving
under Jorden ned til Stranden, til at bortføre Urenlighed,
J) Om disse se foran S. 36—39, 337— 39.