385 / 392
Virksomheden i Børnehuset.
379
et lidet Ligfølge ved Begravelser, „paa det at der udinden
ikke nogen Farlighed med Sygdom skal tilføjes Ungdommen,
som vi naadigst udi adskillige Haandværk lader oplære udi
forskrevne Tugthus, som her næst op til liggende er“ 1).
Ved Udvidelsen skede der en anden Forandring, idet de
adelige Brevkister, der havde staaet i et Rum her, ifølge
Kongens Befaling til Magistraten- af 19. Feb. 1622 blev bort-
flyttede og satte et andet Sted i Forvaring; det var rime
ligvis da, de flyttedes til Vor Frue Kirke, hvor de ødelagdes
i Ildebranden 1728 2).
Det var navnlig Fabrikation af Klæde og Silke, der
lagdes Vægt paa i Børnehuset, men ogsaa Lærredsvæveriet
var bekendt under Navn af Klosterlærred, ligesom det er
sandsynligt, at Benævnelsen Kloster længe vedblev, som over
ført fra den Del af Bygningerne, der tidligere tilhørte
Graabrødrekloster.
Se f. E. endnu Erasmus Montanus 1.
Akt. 4. Scene:
Ni l l e : Klosterlatin? det er jo det bedste Latin, ligesom
Klosterlærred er det bedste Lærred.
Ni l l e : Gøres det Lærred ikke paa Klostret, hvorfor
koldes det da Klosterlærred?
For Ophjælpningen af den fra Udlandet indførte In
dustri, havde Kongen dog ikke forglemt den indenlandske.
8
. Feb. 1621 ansatte han en Skomager fra Haderslev og
hans 2 Sønner, der foruden en aarlig Løn skulde have Bolig
i Tugthuset og fri Bespisning; derfor skulde han være for
pligtet til at undervise saa mange Drenge, der blev tilfor
ordnede, og lian skulde have 4 Sk. for livert Par Sko i
Syløn; naar derimod Drengene var udlærte i et Aars Tid,
fik han ikke Betaling for hvad de syde, men kun 1 Sk. for
hvert Par. som han og hans Svende tilskar. 20. Marts 1623
ansattes en anden Skomager under de samme Betingelser,
han var ogsaa fra Haderslev, hvilket tyder paa, at Skomager-
]) K. I). III 547—48. 2) Jfr. foran S. 39..