371 / 392
Tugt- og Børnehuset.
365
som Kvindfolkene sidde neden under at spinde*.
1612
nævnes Kvindfolkenes Tugthus i Urtehaven; dog vedblev der
endnu at være nogen Forbindelse med Farveriet.
Hvor længe Tugthuset har bestaaet i Farvergade, vides
ikke, men det er dog sandsynligvis oprettet 1605, ti 7. Okt.
1605 udstædtes kgl. Befaling til Statholder Brejde Rantzau,
at paa det at „den Trygleri og Betleri, som her i Riget og
synderlig her udi Vor Købsted Kjøbenhavn mere end paa
andre Steder er udi Svang" kunde blive afskaffet, „da have
Vi naadigst til dets Behov ladet opbygge og ordinere et
Tugthus her sammesteds, hvor saadanne Løsgængere skulle
henordnes og indtages og siden tilholdes at lære et Haand
værk, hvormed de deres Brød og Ophold kunde fortjene".
Brejde Rantzau skulde derfor lade optage saa mange Mands )
og Kvindes Personer, som han kunde overkomme baade i
Kjøbenhavn og andensteds, og indsætte dem i Tugthuset1).
Ifølge denne Befaling skulde man nærmest tænke sig Tugt
husets Befolkning dannet af voksne Personer, men, som
Regnskaberne udviser, er det altid „Drenge" og „Kvindfolk^J —
der nævnes som indsatte. Drenge kunde efter Datidens
Sprogbrug jo nok betyde Karle, men paa den anden Side
omtales de i Sygdomstilfælde altid som Børn, saa det vist
nok kun er undtagelsesvis, at det var voksne Mænd, der
\
indlagdes i Tugthuset.
— "" ^ ,
^ Kongens Mening med Oprettelsen af Tugthuset var at -
benytte de Kræfter, der ellers var til Byrde for Samfundet,
idet man oplærte Landets egne Børn i Manufakturer og for-
fcthr
skellige Haandværk, i hvilket Øjemed der beskikkedes for-
(j
/.Of f
'
skellige Haandværkere som Mestre ved Tugthuset. I Inven-
;
tariet for 1607 omtales af saadanne, der hver havde sit
eget-Kammer, følgende: Mathias Possementmager, Niels Kri
stensen Tripmager, Hans Bruer Tapetmager, Mogens Svendsen
Væver, Mathias Uldbereder, Bendix Madsen og Jakob Mor-
>) K. D. V 4— 5.