367 / 392
Kristian IY’s Børnehus. Farveriet.
361
En Blanding af en velgørende Stiftelse og et storartet
Industriforetagende, der uagtet store Anstrængelser dog fuld
stændig mislykkedes i begge Retninger, var K r i s t i a n den
F j e r d e s B ø r n e h u s 1). Ikke længe efter, at Kristian IY
havde forbudt Helligaands Hospital at underholde Børn2),
optog han selv Kristian I’s Tanke og oprettede et Tugthus
i Farvergade i et Hus, hvor der tilforn havde været .et
kongeligt F a r v e r i , men, som Jens Lavridsen Wolff ud
trykker sig, „eftersom den Plads fandtes baade for liden
og til den Brug der ikke bekvem, forordnede Hans Majestæt
Hospitalet og Sygestuen med al den ganske Plads fra Kirken
(Helligaands) og til Løvestrædet til et Drenge- og Pigers
Tugthus og Børnehus11. En nærmere Omtale af dette Far
veri kunde her være paa sin Plads, dels paa Grund af, at
det var det første Exempel paa Fabrikvirksomhed i Kjøben
havn, dels fordi dets Beliggenhed har en Del Interesse, idet
det nu i det væsenlige er samme Gaard som det nuværende
Yartov Hospital og for henved 300 Aar siden den Gaard,
hvorfra den berømte Tyge Brahe foretog sine Iagttagelser.
Naar man forlænger en Linie langs Husrækken paa Halm
torvet gennem Vartovs Gaard til Løngangstræde, har vi her
Betegnelsen for den gamle Yoldgade, udenfor hvilken Befæst-
ningsmuren gik, der endte med Vandmølletaarnet3) i den
*) Kilderne til følgende Beskrivelse er Regnskaberne i Rentek.
Arkivet, der dog kun er gennemgaaede til 1621, og foruden
de i Noterne citerede Steder en Mænge Notiser i K. D. V,
der ikke alle anføres.
2) Foran S. 51.
3) K. D. I 402—03,
429. Hr. A. D. Jørgensen har i sin Afh. i Aarbøger for nord.
Oldk. 1877 S. 290 ment, at jeg, ved at betegne Vandmølle-
taarnets Beliggenhed paa dette Sted paa Kortet i Kbnh. i
Middelaldren, har begaaet en Fejl, men af ovenstaaénde Op
lysninger ses det, at Taarnet netop laa her. Naar Hr. Jør
gensen tror, at det ikke kan have ligget her, fordi det 1543
betegnes som værende i Vor Frue Sogn, har han ikke tænkt
paa, at Vor Frue Sogn ved Retormationen optog i sig den
Del af S. Clemens Sogn, hvor Taarnet var. Jfr. foran S. 4.