366 / 392
360
Kvæsthuset.
Desmerknap det stinkende Saar, for den pudrede Pai-yk den
skaldede og med Plaster omviklede Hovedpande, for de ud
klappede Linklæder de besmittede Balbervindel og blodige
Klæde; at jeg intet skal tale om de andre Lægmænds Lavs
huse og Forsamlingssale, hvor man i de Dage kunde se flere
Ligkister end Lavstønder ind og ud at flyttes, føres og hen- ;
fordres“ .
Saadanne Steder var upassende, men indenfor
Voldene var der ikke fundet et tjenligere Sted end dette
Hus, „ti det Hus er belejlig bygget, hvis Tagdryp ikke
falder i sin avindfulde Nabos Rendesten".
Saavidt Vallens
bæks Tale.
I Februar 1661 var Kongen selv tilstede paa
Bremerholm og lod afmaale en Plads paa 100 Alen til alle
Sider, der skulde tages fra Holmens gamle Kirkegaard og
var bestemt til en Kaalhave for Kvæsthuset og Plads til
Køkken og andre Fornødenheder.
Forat tilvejebringe en fast Indtægt, indkom Vallensbæk
12. Feb. 1662 med Forslag om en Tavle, der hvert Aars
11. Feb. skulde ombæres i alle Landets Kirker til Fordel
for Stiftelsen, og samme Aar bevilgedes der Kvæsthuset alt
det Jærn, der var i Behold fra den nedbrudte runde S. Anne
Kirke, foruden de Penge, der indkom ved Salg af konfi
skeret Gods, men af Jærnet var der dog intet at faa, da
det kom til Stykket1).
Det hører ikke hid at følge Stiftelsen videre i dens
Skæbne i de følgende T ider2) , efterat den var flyttet til
Kristianshavn, hvilket if. Resens Atlas er sket 1668, men dog
vistnok tidligere2) ; det fik da samme Lokale som Børnehuset,
men 1675 flyttedes det til Pesthuset og 1684 til Nyhavn,
hvor Kvæsthusgaden endnu bærer Navn efter det.
Foruden Vallensbæks omtalte Tale er Kilden hertil det Uddrag
af samme Mands Optegnelser om Stiftelsen, der er meddelt i
Ny D. Mag. II 339—44. 2) Noget om den første Tid paa Kri
stianshavn vil findes i Anders Hjørrings Beretning 1668, der
vil blive trykt i K. D. V.