Previous Page  368 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 368 / 392 Next Page
Page Background

362

Farveriet.

yderste Del af Vartovs Gaard. Udenom Muren gik Graven,

der ved Vandmølletaarnet drejede mod øst ned mod Vand­

møllen, hvis Mølledam den dannede paa den nuværende

Vandkonst. Den Vandkraft, der hér var tilstede, fik Fredrik II

Lyst til tillige at anvende paa en anden Maade til et Far­

veri og en Klædemølle. 16. Dec. 1559 tilskrev Kongen Mo­

gens Gyldenstjerne, at han skulde raadføre sig med for­

skellige forstandige Borgere om, hvorledes man bedst kunde

tage fat med Indrettelse af et Farveri og et Klædeberedevi

og derpaa forskrive en Farver fra Lybæk eller Hamborg.

Kongen vilde anvende 1000 Daler derpaa og ønskede at

man skulde købe Peder Kristiernsens Gaard, der var at faa

tilkøbs for 200 Daler. Denne Gaard havde Adelsmanden

Peder Kristiernsen til Iljelmsø købt 1557 af Niels Fikkesen

til Sandbygaard og denne igen 1543 af Valter Simonsen.

1543 var den 2 Boder, der betegnes som liggende østen ud

mod Stadens Vold norden for Vandmølletaarnet, og Niels

Fikkesen har altsaa bygget disse om til en Gaard. Kongen

vilde ogsaa, at der skulde underhandles med Borgmestrene

om, hvorledes det Bytaarn, der stod derved, kunde bruges

til Farveriets Nytte. Købet kom ogsaa i Stand, men det

saas, at Pladsen var for liden til at Farveren tillige kunde

have Bopæl derved, hvorfor Kongen 24. Feb. 1560 befalede,

at der skulde handles med Naboen Hans Valtersen om en

forfalden Bod med en lille tilliggende Grund1). Vi faar

efter dette Farveriets Plads temlig nøje bestemt, idet det

bliver en stor Del af det nuværende Vartov, navnlig den Del

af Gaarden, hvor Kirken er og den tilsvarende Grund ud til

Farvergade, der nu fik sit Navn efter Farveriet, tidligere

hed den Søndergade. Hvor Løngangstræde nu er, løb Vandet

i Graven ned til Møllen, og dette skiltes fra Stranden ved

en smal Opdæmning, hvorpaa der til Byens Sikring stod en

Plankebefæstning.

’) K. D. IV 567— 68, 569.