362 / 392
356
Kvæsthuset.
anvendtes til Inventarium, saaledes til 80 opredte Senge, 4 Jærn-
Kakkelovne, Vinduer, Døre, Lofter, de Syges bedre Pleje,
Brændsel og Bartskærløn.
Det var i rette Tid.' at det rummelige Hus var blevet
indrettet, ti den paafølgende Sommer begyndte Stadens lang
varige Belejring. 12. Avgust indkom de første Saarede fra
Prammen i Kalveboderne, og Kongen befalede, at de saarede
ogsaa herefter skulde føres hertil. Saaret kaldte man den
gang kvæst og deraf kom det, at Baadsmændenes Sygehus
fik Navn af Kvæsthus, et Navn, der har fulgt Stiftelsen
under dens hele Bestaaen og har opnævnt forskellige Steder
i Kjøbenhavn og Kristianshavn. Forat forøge Indtægterne
udvirkede Joakim Gersdorf, at der i alle Byens Kirker blev
ombaaren en Tavle til Bedste for de saarede, den saakaldte
Kvæsthustavle, der har bestaaet til vore Dage; heri gjordes
der dog en Tid Afbrydelse, idet der paa Kristianshavn var
blevet oprettet et andet Sygehus for de Soldater, der led af
smitsomme Sygdomme, og som fik Tavlepengene af alle
Kirker undtagen Holmens.
De i Søslaget 26. Nov. 1658
saarede Hollændere kunde vel ikke alle rummes i Kvæst
huset, men det var dog en Tid istand til at huse 75 Danske
og 180 Hollændere.
9. Maj 1659 indgik Vallensbæk med et Forslag til Rigens
Hovmester om forskellige Ting, bl. a. om Ansættelse af en
Direktion for Kvæsthuset og om de Syges bedre Bespisning,
da den salte Føde, de fik fra Proviantgaarden, ikke var
tjenlig for saarede, der trængte til fersk Mad. Kongen ned
satte da en Kommission, der bestod af Oversekretær Erik
Krag, den danske Hofprædikant, Kommissæren paa Tøjhuset
Jens Lassen, ligesom Krag en Vesterjyde, og Proviantskriver
Hans Hansen. Erik Krag førte da en ny Fundats i Pennen,
og den blev derpaa sendt Vallensbæk til Prøvelse; denne
tog Kopi deraf, hvilket viste sig at være heldigt, ti den
blev aldrig stadfæstet og er formodenlig stanset af Rente-