DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

106

5. Afsnit

5. Afsnit:

K ielerkanalen og Øresund.

OMLÆGNING AF SKIBSFARTEN?

Ved Fuldførelsen af

Kielerkanalen 1895 oprandt en ny Epoke i Østersøhandelens Historie.

— Oprindeligt anlagt med 9 m’s Dybde, blev den i 1907 uddybet til

11 m’s Minimaldybde og har siden da været rede til at aabne Vejen

ind til Østersøen for selv meget store Skibe.*) — De vægtigste Grunde

til dens Bygning og Udvidelse var vel nok de strategiske; men sam

tidig skulde den tjene Handelen. Den tyske Nordsøkyst og Østersøkyst

blev bragt i Forbindelse med hinanden ved en Kanal gennem tysk

Omraade, og havde Nordsøstaden Hamburg tidligere kunnet true Kø

benhavns Handel paa Danmark og Østersølandene, skulde Konkurren

cen nu blive saa meget mere effektiv. Den gamle Rute over Land fra

Hamburg til Lübeck, iHansaforbundets tidligste Bindeled mellem det

østlige og vestlige Handelsomraade, var forlængst uden Betydning

for Samfærdselen. Fra den Tid, da Omlandsfarten havde knyttet For

bindelsen mellem de to Have, havde Øresund været Hovedvejen for den

baltiske Skibsfart. Gennem seks Hundrede Aar havde Samfærdselen

dér givet Liv til Handelen og Næring til Byerne og da navnlig til

Byen ved Sundets bedste Naturhavn — København. Man kan ikke

undre sig over, at man i Danmark med Uro og Ængstelse tænkte

paa, hvilken Omvæltning i Trafikken den nye Kanal kunde bevirke.

Tæt ved Stedet for den gamle Landforbindelse kunde nu de stør

ste Skibe sejle fra Hav til Hav, udenom det danske Søterritorium.

Det er tidligere blevet nævnt, at det, der i første Række har Be

tydning for Nutidens Skibsfart med dens Massetransport af Varer og

*) ¡Karl Sapper: Allgemeine Wirtschafts- und Verkehrsgeogr., Berlin 1925,

S. 251.