111 / 136
Kielerkanalen og Øresund
107
dens dyrt forrentede Fartøjer, er Transportomkostningerne, og at de
igen i det væsentlige er afhængige af den Tid, der medgaar til Trans
porten. — Nu maa Sejladsen gennem en Kanal altid foregaa lang
sommere end Sejladsen gennem aabent Farvand, en saadan Forsin
kelse betyder Tab af Penge, dertil kommer Kanalafgiften; disse For
hold maa tages i Betragtning, naar Fordelen ved en Kanalvej skal
bedømmes. Det er ikke nok, at Vejen mellem to Have er kortere
gennem Kielerkanalen end gennem Øresund, den maa være
meget
kortere, for at Forsinkelsen og Kanalafgiften skal kunne opvejes. —
Det er derfor ikke saa indlysende alligevel, som det kunde synes, at
Kielerkanalen er den fordelagtigste Vej til Østersøen. — Lad os da se
paa Skibsfarten ad de forskellige Veje til Østersøen, som den former
sig i Aaret 1925, 30 Aar efter Kielerkanalens Aabning.
1 9 2 5
Ankommet til
og afgaaet fra
Ialt
Mill. N . R. T.
Fra og til
Østersølandene
Mill. N . R. T.
Gennem
Kielerkanalen
Mill. N . R. T.
Gennem
Skagerrak
Mill. N . R. T.
Sverige
29,8
13,2
3,3
13,1
Finland
7,7
3,8
1,9
2,0
Danmark
(-f- Esbjerg)
11,9
4,4
2,4
5,4
20,5
Paa det vedføjede Skema er med stærkt afrundede Tal an
givet Sveriges, Danmarks og Finlands samlede Skibsfart til og fra
Udlandet i Netto Register Tonnage, baade de Skibe, der betegnes som
værende med og de der betegnes som værende uden Ladning, alt efter
de paagældende Landes officielle Skibsfartsstatistik.
Efter samme Kilde og paa samme Maade er angivet de tre Landes
samlede Skibsfart paa andre Østersølande. Dernæst er angivet*) den
samlede Trafik til og fra de samme tre Lande gennem Kielerkanalen.
Og i den fjerde Kolonne er optegnet den resterende Del af Landenes
udenrigs Skibsfart, der altsaa
ikke
sejler til Østersølandene og
ikke
gennem Kielerkanalen, men maa søge til Lande udenfor det baltiske
Omraade ad anden Vej, nemlig gennem Skagerrak. — Det giver en
*) Efter Vierteljahrsheft zur Statistik des Deutschen Reichs 35. Jahrg. II
Heft, S. 39.