Kielerkanalen og Øresund
111
Magdaienaflodens Munding i det Caraibiske Hav, er ikke blot Bekost
ningen, men ogsaa Tidsforskellen i Skagerraks Favør. Et Skib, der
sejler fra Panamakanalen eller et hvilketsomhelst Punkt nord derfor
paa Mellemamerikas eller Nordamerikas Kyst og er bestemt for Øster
søen, bør altsaa, hvis ikke Havne ved Nordsøen først skal anløbes, og
hvis ikke ualmindeligt ugunstige Vejrforhold raader nord for Skotland,
ved Pentland Skerries, der skal passeres, vælge Vejen gennem Skager
rak og Øresund. — De foranstaaende Betragtninger gælder direkte
Sejlads til en Havn i Østersøen uden Anløb af en af de Havne, der
ligger henholdsvis ved Vejen gennem Kielerkanalen eller ved Ruten
gennem Skagerrak og ¡Sundet. Skal Hamburg anløbes, bliver Ruten
den Vej forlænget med ca. 68 Sømil, hvilket svarer til en Tid af ca.
8 Timer for en 8 Knobs Damper. — Og denne Forlængelse af Ruten
er i mange Maader mere ufordelagtig for Skibsfarten end blot Afstan
den giver Begreb om, fordi der mange Steder er grundt Farvand i
Elbmundingen, ligesom den stærke Strøm og Tidevandet er til Ulempe.
Ved Anløb af København bliver Vejen kun i ganske ringe Grad
forlænget, og der er rummelig Sejlads gennem Skagerrak, Kattegat
og Sundet. Naar Drogden er passeret, !er man praktisk talt i Øster
søens aabne Vand; derimod har den, der under langsom og besværlig
Sejlads er kommet gennem Kielerkanalen, endnu to ret vanskelige Pas
sager at overvinde, dels
Femern Bælt
syd for
Laaland,
dels Strædet
mellem Gedser og
Darsser Ort,
hvor det farlige Gedser Rev strækker
sig langt ud i Vandet. —
Det fremgaar klart af vedføjede Kort (Fig. 36), hvor stor en Del
af det nordlige Atlanterhav der ved direkte Sejlads paa Østersøen har
Fordel i Tid ved Benyttelsen af Vejen gennem Skagerrak 'og Øresund.
KØBENHAVN—'HAMBURG.
Øresund maa altsaa den Dag
i Dag være et begunstiget Farvand, hvad jo ogsaa den faktiske Skibs
fart viser. — Jo nøjere Forbindelserne knyttes mellem Østersølandene
og Nordamerika, desto større vil Øresunds Betydning blive, og Kø
benhavn vil høste Gavn deraf. Havde kun det gamle Grundlag for
Omlandsfarten eksisteret med Produktion af Raastoffer i Østersølan
dene og af Industrivarer i Nederlandene, havde vel Kielerkanalen dra
get mere af Trafikken til sig, — og dermed yderligere gavnet Ham
burg, der, som vi har set, er vor mægtige Konkurrent i Østersøhan-
delen. — Ligesom København har den solide Basis for sin Handel i
Forsyningen af det danske Statsomraade med Varer, saaledes har
Hamburg sin Basis i det mægtige Opland, som knyttes sammen af
Elben og de andre nordtyske Floder, med hele det vidtforgrenede