DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

1. Afsnit

tidens Maalestok har Handelen mellem Østersølandene indbyrdes

sikkert været ganske ringe. Hver lille Landskabsenhed har i høj Grad

kunnet være sig selv nok. Der har været en stærk Tilnærmelse til

det, der kaldes „lukket Økonomi". Men selv naar dette tages i Be

tragtning, har Handelen paa de nærmere Lande i Betydning langt over-

gaaet Handelen paa de fjernere. Det er mere som ,/Kulturveje" end

som „'Handelsveje", at Elben og Weichsel har betydet noget. —

Om Stæder i Nutidens Betydning af Ordet har der selvfølgelig

ikke kunnet være Tale. Dels har Handelen som nævnt været alt for

ringe, dels har det almindelige Kulturniveau været for lavt i hele

Nordeuropa, hvilket i Virkeligheden vil sige det samme, nemlig at

Handelen har været for svag til at fostre Stæder. —

ROMERTIDEN.

Med Romerrigets Erobring af Rhin- og

Moselegnene faar Middelhavslandenes Kulturkreds (i snævrere For

stand; i videre Forstand har Norden siden den ældste Tid hørt til

denne Kulturkreds) en Aflægger nær Østersøomraadet. Det viser sig,

at det ikke er den lette Tilførsel af „Middelhavsvarer" ad Rhone—

R'hinvejen, der nu for Alvor bliver aabnet, der faar den alt over

vejende Betydning. —•

Der sker ikke dette, at der bliver aabnet en Rute for „Verdens

handelen", og

saa

er Nord- og Østersølandenes Time inde. —

Nej, det vigtigste, der foregaar, er, at selve Landomraadet om

kring Rhinen og Mosel bliver et Kulturomraade, at Folketætheden

dér stiger, og at Produktionen øges. Der opstaar et Handelsland nær

Østersøen, et Handelsland, der sender Varer ud til de omboende Folk

og selv kræver Varer5). — Vinhaverne breder sig paa Rhinens og

Mosels Dalskrænter, Teglværker og Glasværker oprettes, og sidst,

men ikke mindst: allerede nu opstaar Grundlaget for det senere saa

berømte flanderske Klædevæveri, idet Folkene i Morinernes og Atre-

baternes Lande, syd for Maas, væver de grove Kapper af menapisk

Uld, der var saa højt skattede i de romierske Provinser Nord for Al

perne6),. —

Udførselsvarerne til Nord- og Østersølandene fra denne romer

ske Kulturprovins var Pottemagervarer, Glas, Vin, Klæde og romer

ske Mønter. — Af Indførselsvarer kan nævnes Gaasedun, Rav, Kvæg

og Heste (der dog mest førtes over Land), Slaver i store Mængder

og endelig det Pelsværk, der i de senere Tider skulde faa saa stor

Betydning for Handelen paa Østersøomraadet. —

De talrige Fund af romerske Mønter i Østersølandene, navnlig fra

det 3. Aarh. e. Kr., vidner om en livlig Handel netop paa denne Tid.