DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

1. Afsnit

Kendskabet til dem til Nordsøomraadet, og selv om Sejlskibe dér

længe havde været i Brug, blev Langskibene, der baade havde Aarer

og Sejl, endnu i lang Tid anvendt til Handel og navnlig til Krigstog. —

Saalænge det drejede sig om et fælles Togt for Bygdens Mænd for

Handelens eller Krigsbyttets Skyld, kunde denne Skibstype, der kræ

vede ret stort Mandskab og kun havde ringe Lasteevne, men til Gen

gæld var hurtigt og manøvredygtigt, selv under ugunstige Vejrforhold,

være fortræffeligt.

Men naar Sikkerheden til Søs var blevet større, naar en tæt Be

folkning krævede en stor Varebevægelse, naar Konkurrencen mellem

de Handlende bevirkede, at

den

gik af med Sejren, der transporterede

billigst, saa var Sejlskibets Time for Alvor indel s ). Det passede i

Virkeligheden ogsaa bedre end Langskibet til at foretage lange Rejser,

da det medførte mere Proviant til den ret faatallige Besætning.

frisernes Fremtrængen beroede vel væsentligt paa, at de havde

udviklet en Sejlskibstype med forholdsvis stor Lasteevne og særligt eg

net til Sejlads i Vadehavet19). — Det var den frisiske Skibstype, som

Hansestæderne udformede videre.

De sødygtige Normanner havde i de foregaaende Aarhundreder

lært Folkene i Nordeuropa, at lange Sørejser var mulige fra det ene

Handelsomraade til det andet. Normannerne havde grundlagt et Sam-

færdselsomraade, der rakte fra Spanien til Østersølandene og fra den

norske Kyst til Island og Grønland.

Nu blev det de mere langsomtgaaende

Koffardisejlskibe,derbe

sejlede de lange Ruter indenfor dette store Samfærdselsomraade. -—

Vel var disse Koffardiskibe endnu saa ufuldkomne, at de havde store

Vanskeligheder ved at klare et Farvand som Skagerrak, særlig i Ret

ning mod Vest, men der er næppe Tvivl om, at den større og større *

Brug, der gjordes af dem, har virket stimulerende paa Handel og By

dannelse. Ogsaa Transportmidlerne med deres Mangler og Fortrin be

gunstigede altsaa Transithandelen og Bydannelsen i den sydvestlige

Del af Østersøomraadet. Først et Aarhundrede efter Lübecks Frem

vækst begyndte „Omlandsfarerne", Skibene, der sejlede omkring Ska

gen, at møde frem til Sildemarkederne i Skaane i anseligt Tal. Fra

Stæderne ved Zuidersee havde der paa dette Tidspunkt længe været

Forbindelse med Ribe og med Norge; nu

„trak"Skaanemarkederne

Skibsfarten fra Nordsøen ind i Kattegat20). —

SKAANEMARKEDERNE.

„Østen for Sjælland ligger Skaa

ne, skilt derfra ved et Sund, som hvert Aar plejer at fylde Fiskernes

Garn med rig Fangst; thi der er for det meste saa fuldt op med Fisk,