DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

BY-EKSPANSIONEN.

Ved Karl den Stores Undertvin

gelse af Sachserne og ved den Anlæggelse af befæstede Støttepunkter

i det erobrede Land, han lader foretage, sker der i Realiteten en Ud

videlse henimod Elben af det rhinske Produktionsomraade. Spirerne

til Byer som Bardowiek, Werden, Stade, Brernen og Hamburg bliver

ved denne Lejlighed til. — Hamburg bliver ganske vist ligesom Dore-

stad ødelagt af Normannerne, men til Trods for, eller maaske netop

paa Grund af, Normannernes H'ærgen er det paafaldende ved de føl

gende Aarhundreder netop Udviklingen af de

fasttømrede Bysam 

fund

i i ) . —

De havde deres Forbilleder i de af Romerne anlagte Byer, og de

havde deres Forløbere i de Byer, der allerede er nævnt: Dorestad,

Slesvig-Hedeby og en hel Del „Byer" ved Østersøens Kyster: Jumme,

senere afløst af Julin paa Øen Wollin ved Oders Muding, Truso, nær

det nuværende Elbing, ved Drausensee, senere afløst af danske Kolo

nier i Samland, Birka paa Øen Bjorko i Målaren, senere afløst af Sig-

tuna og Novgorod ved Ilmensøen i Rusland. —

Nu breder de nye Bysamfund sig fra Rhinomraadet; de er højere

organiseret, har et bedre Forsvar og beskytter ikke blot paa en mere

virksom Maade Borgernes Liv, men ogsaa deres Interesser, d. v. s.

Handelsinteresserne. Den endelige Udformning af Stæderne foregaar

i det 12. Aarhundrede; i dette Aarhundrede skete ogsaa den stærkeste

Udvikling af Byerne i Danmark, og Absalon byggede Borgen ved

Havn. — Paa den sydlige Østersøkyst havde Bydannelsen ikke som

i Rhmegnene eller i Danmark en Karakter af Udvikling af noget alle

rede bestaaende eller en gradvis Tilpasning af den samme Befolkning

til nye Beboelsesformer og Næringsveje. — Den sydlige Østersøkyst

var et Kolonisationsomraade. Kolonierne var Bydannelser, udgaaet fra

de rhinsk-westp'halske Stæder og med samme Organisation og Inter

esser som Moderstæderne. Desuden var de politisk fast knyttet til

disse, og det Fan derfor ikke undre, at de tyske Nordsøstæder og

Østersøstæder, forenede i Hansaforbundet med flanderske og west-

phalske Stæder, kom til at danne en Handelsmagt, der ganske maatte

beherske Samhandelen mellem Nordsø og Østersø; — hvilket igen vil

sige: Handelen mellem den øvrige Verden og Østersøen.

NOVGOROD.

En anden Tilknytningslinie havde Østersøen

dog til den øvrige Verden. Det var den saakaldte Væringervej, der tog

sit Udgangspunkt fra Egnene ved den finske Bugt og trak sin Linje

langs de russiske Floder over de lave Vandskel til Sortehavet og det

Kaspiske Hav. — Selv om det vides, at svenske Vikinger har foretaget