DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

at Skibene undertiden bliver siddende fast og knapt kan ros igennem

dem, og at man ikke har nødigt at bruge Garn for at fange dem, men

ligefrem kan tage dem med Hænderne." Saaledes skriver Saxo Gram-

maticus i Forordet til „Danmarks Krønike"21).

I Arnolds „Chronica slavorum", der omtrent er samtidig med Saxos

„Danmarks Krønike", findes følgende Skildring:

„Danskerne efterligne Tyskernes Skikke, som de har lært at kende

gennem langvarigt Naboskab, og gaar i samme Klæder og med samme

Vaaben som andre Mennesker; i gamle Tider gik de klædt som Sø

folk, da de somi Kystbefolkning stadig havde mied Skibe at gøre; men

nu klæder de sig ikke blot i Skarlagen, i broget Pelsværk og Graa-

værk, men ogsaa i Purpur og Lin. Thi de har Overflod paa al Slags

Rigdom som Følge af det Fiskeri, som 'hvert Aar drives i Skaane, og

til hvilket Købmænd fra alle omboende Folk plejer at stævne og med

føre Guld og Sølv og andre Kostbarheder; (thi) for Silden, dette lille

Dyr, som Danskerne har for intet og af Guds Gavmildhed, give disse

(Købmændene) det dyrebareste, de ejer, ja, stundom ved Skibbrud

deres Liv"22). —

Begge disse Kilder, Saxo og Arnold, nævner altsaa den umaade-

ligt store Silderigdom i Sundet, Arnold tillige den Indtægt, Danskerne

har af Fiskeriet. — Men „i gamle Tider" gik de klædt som Søfolk.

Fiskeriet ved Skaanes Kyst har maaske nok været kendt i længere

Tid, men Sildehandelen er af ret ny Dato. Adam af Bremen23), der o.

1070 giver en Skildring af Norden, nævner da heller intet om Skan ør

og Falsterbo. Man gætter næppe forkert, naar man sætter Skaane-

markedernes Opstaaen i Forbindelse med det nedrerhinske Kulturom-

raades Handelsekspansion i Østersøen, med Hansestædernes, specielt

Lübecks, Opblomstring. — Ganske viist nævnes disse „Nundinae

scanienses" første Gang 113424); men da var Handelsekspansionen

fra Flandern sikkert allerede begyndt, selv om Lübeck endnu ikke

var grundlagt. —

Fra 1200 til 1300 tager Skaanemarkederne vældigt til i Betydning.

Ifølge Lübecks Skibsfartsregister sejlede i 1368 ialt- 182 Skibe, i 1369

ialt 212 Skibe ad Trave til Skaanemarkedet; d. v. s. henholdsvis en

Femtedel og en Fjerdedel af samtlige fra Lübeck udgaaende Skibe25).

Der er Grund til at antage, at det samlede Omfang af Skibsfarten

paa Skaane var betydeligt større, — maaske henved dobbelt saa stort

— som Omfanget af Lübecks samlede Skibsfart i de nævnte Aar. Og

mens Lübecks Skibsfart var fordelt nogenlunde over hele Aaret, var

Trafikken paa Skanor-Falsterbo trængt sammen i nogle faa Efter-

aarsuger. Paa den Tid har flere Hundrede Skibe fra mange forskel