DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

1. Afsnit

Henimod Aar

1300

kan det sikkert paavises, at ogsaa Østersøstæ-

derne har taget Del i Omlandsfarten; det er ejendommeligt at se, at

Lübeck, hvis Handelsinteresser afgjort er knyttet til Landevejen tværs

over Roden af den jyske Halvø, saa at sige bliver tvunget ind i Nord-

Østersøskibsfart. Man kunde ikke roligt se paa, at Nordsøskipperne

var ene om Farten paa den billige Rute. Og saa maatte de lybske Han

delsinteresser vige for de lybske Skibsfartsinteresser. — I Løbet af

det

. Aar'hundrede udvikler Skibsfarten sig mere og mere til kom

bineret Fart. — Lybske Skibe sejler f. Eks. med tomme Tønder og

Salt til Skaane, sejler derfra med Sild til Nordsølandene og komplet

terer maaske deres Ladning i Bergen.

Eller de forsyner de preussiske Stæder med Lüneburger Salt og

indtager Korn eller Træ for Nordsøfarten47). — Hvad Lüneburger

Saltet angaar, optræder Hamburg som Lübecks Konkurrent. Med sin

billige Tilførsel af Salt ad Elbvejen kunde Hamburg •— billigere end

Lübeck — forsyne det baltiske Marked med Salt48).

Et Modtræk mod denne Handel dannede Bygningen af Steeknitz

Kanalen (

1391

—

), den første Nord-Østersøkanal. Den kunde gan

ske vist kun befares af smaa Skibe, men opfyldte dog sin Hensigt:

atter at sikre Lübeck Herredømmet over Lüneburger Saltet49). -—

BAISALT.

Medens der var Fragter nok at faa fra Øst mod

Vest, først og fremmest Korn, dernæst Træ, var det vanskeligere at

skaffe Fragter den modsatte Vej. —<Men her kom1 det saakaldte „Bai

salt" til Hjælp. — Med den voksende Befolkning i de østbaltiske Lande

opstod en forøget Efterspørgsel efter Salt, og Lübeck, der havde nok

at gøre med at forsyne Nabobyerne og da navnlig Skaanemarkederne

mod Lüneburgersalt, kunde ikke tilfredsstille denne Efterspørgsel.

Syd for Loires Munding, paa Frankrigs Atlanterhavskyst, beskyt

tet ud mod Havet af Ile de Noirmoutier, ligger „Baie de Bourgneuf"50).

Nu er Bugten stærkt tilsandet, og paa dens øde Kyster vil man for

gæves søge efter Sporene af den mægtige Handel og Skibsfart, der i

det

.—

. Aarhundrede koncentrerede sig dér. — Helt tilbage til

Karolingertiden kan man følge Saltudvindingen ved disse Kyster; den

foregik og foregaar delvis endnu, ved Hjælp af „marais salants", Sa-

liner, hvor den naturlige Fordampning af Havvandet lader Saltet ud

krystallisere sig i flade Damme. Allerede i det

. Aarhundrede søger

Flandrerne dertil, og i Slutningen af samme Aarhundrede menes det,

at de første Østersøskippere har besøgt Stedet. I Slutningen af det

Aarhundrede er Farten med Baisalt i fuld Gang; den staar tildels i

Forbindelse med Opkomsten af Nordsøfiskeriet, men indgaar ogsaa