24
1. Afsnit
var i Gang med Omlandsfart; ca. en Tiendedel sejlede paa Norge og
Island, en Tiendedel besørgede Farten paa den „indre Linje" med
Landforbindelsen via Lübeck—Hamburg, og Resten, væsentlig mindre
Skibe, anvendtes endnu dengang til Skaanefart. —
Det kan maaske undre, at der Aar
1400
, over hundrede Aar efter at
Omlandsfarten, den billige Transportlinje, var aabnet, kunde beskæf
tiges en saa forholdsvis stor Flaade paa den dyrere indre Linje. —
Men Inertiens Lov, der gælder alle Handelsbyer, faar Livet til at pul
sere indenfor de engang skabte Rammer, der har deres Forudsætninger
i Fortidens geografiske Betingelser for Handel, — selv om Handelens
naturlige Leje nu ligger anderledes. —=
Ogsaa rent politiske Magtmidler raadede Lübeck over, naar det
gjaldt om at tvinge den mere værdifulde Del af Handelen ind over
Byens Omraade. —■Som den dominerende Stad i Hansaforbundet, der
omfattede de fleste betydende Handelsbyer ved Østersøkysten og
mange af Byerne ved Nordsøkysten, kunde Lübeck — tildels — tvinge
Købmændene i de nævnte Byer til at benytte den for Lübeck gunstig
ste Handelsvej for de saakaldte Stapelvarer. —
Voks, Hør, Hamp, Reb, Tovværk, Tran, Talg, Smør, Pelsværk,
Huder og jærn hævdede Lübeck en Art Monopolhandel med; alle disse
Varer skulde med Hjælp af Byens Købmænd føres til Hanseaternes
Kontor i Brügge. Ligeledes hævdede Lübeck sin Ret til Eneindførsel
af Klæde og Krydderier til Østersøkøbmændene. —
Derimod kunde Staden af forstaaelige Grunde ikke lægge Hin
dringer i Vejen for Omlandsfarten med Massevarerne Korn og Træ.
— Denne politiske Magt maatte nødvendigvis støtte sig til tre Fakto
rer, for det første til Brigges Eneherredømme i KtwfefaArifcationea,
dernæst til Østersøkøbinændenes Evne til af tvinge Handelen ind over
deres egne Stæder, saaledes at ingen østersø-Import- eller -Eksport
vare undgik Hausaens Mellemhandel, og endelig af den Interesse,
Købmændene i preussiske og livlandske Stæder havde i kun at handle
med Lübeck og med de Nordsøbyer, der stod indenfor Hansaforbundet.
Idet de nederlandske Stæder gav sig ind rader Burgund, idet den
nederlandske og den engelske Klædevævning stadig gjorde Frem
skridt, blev Brügges og dermed Hanses tanternes Herredømme over
Klædehandelen ødelagt. —
Idet Skipperne fra de nederlandske Stæder, der ikke hørte til Han
saforbundet, handlede direkte med preussiske Herremænd og med Liv-
læ-nderfte udenom de store Handelsstæder, blev Lübecks Kontrol med
Gstersøhandelen illusorisk. Det drejede sig her ikke blot « * Indfør
sel af vesterlandske Varer men ogsaa om Udførsel — udenom de øst