Østersølandenes Handel gennem Tiderne
23
Havde Gennemgangstrafikken før haft en vis Betydning ved Siden af
Efteraarsbesøgene i den sydlige Del af Sundet, blev den nu det væ
sentlige. Det sydlige Skaane mistede sin Betydning som Handelscen
trum.
I den stadigt voksende Færdsel paa Sundet havde dansk Skibs
fart og Bandel kun en ringe Andel. De Varer, Danmark havde at byde
paa, kom hverken i Mængde eller Værdi op paa Siden af Produktio
nen, der over de vendiske og preussiske Havne førtes ud i Verden.
Danskernes Efterspørgsel efter fremmede Varer kunde heller ikke paa
langt nær sammenlignes med den Varehunger, der raadede i de syd
lige Nordsølande. — Mens Samfærdselsspændingen udløstes gennem
de Veje, som de danske Farvande frembød, var Danmark i alt væsent
ligt et Omraade, der hvilede i sig selv. Storhandelen gik i Ordets
egentligste Forstand
forbi
de danske Kyster. Men Danmarks Belig
genhed blev alligevel udnyttet. — Øresundstolden, der indførtes i
1426
(
9
), var de danske Kongers vellykkede Forsøg paa at slaa Mønt
af Landets nye Stilling som Østersøens Portstat, — og Spærring af
Trafikken i Sundet blev et Magtmiddel af saa følelig en Virkning paa
Handelsmagterne, at man heller ikke undlod at benytte sig af det,
naar Lejlighed bød sig53). —
LÜBECKS TILBAGEGANG.
Lübecks Stjerne var i Dalen.
Paa Markederne i Skaane havde den vendiske Stad spillet en Hoved
rolle; nu ebbede Handelen ud paa disse Kanter. Opkomsten af Silde
fiskeriet i Nordsøen, Baisaltets Konkurrence med Limeburgersaltet,
rokkede Grundpillerne for Lübecks Handel. Ganske vist deltog ogsaa
Lübeck i „Baifarten", der nok var til Ulempe for Byens Salt'handel,
men til Gengæld støttede lybske Rederinteresser54).
Lübecks Skibsflaade havde omkring Aar
1400
et betydeligt Om
fang. Den samlede hanseatiske Søhandelsflaade, der tilhørte Stæderne
fra Zuiderzee til Livland, omfattede dengang antagelig55) S
—900
Skibe paa tilsammen
60
—
80,000
t., og forrest blandt Hansestædernes
Redeibyer stod Danzig og Lübeck, først derefter kom Hamburg, Kam
pen og Stralsund. Denne mægtige Flaade kunde blandt Datidens Han-
delsflaader kun sammenlignes med den spanske; den hollandske Kof-
fardiflaade stod endnu i Slutningen af det
15
. Aarhundrede langt til
bage for den hanseatiske og var i det væsentlige kun overlegen i Bai
farten og Transporten af Korn fra Østersølandene. — Der er ingen
Tvivl om, at lybske Skibsredere varetog en stor Del af den Skibsfart,
der mere og mere søgte udenom deres Hjemby. Omkring Aar
1400
reg
ner man, at de to Femtedele til Halvdelen af den hanseatiske Flaade