18
1. Afsnit
SAMMENKNYTNINGEN AF NORDSØENS OG ØSTERSØENS
SKIBSFART.
Men meget snart indtræder de Forhold, der be
virker, at Nordsø og Østersø knyttes sammen til eet stort Samfærd-
selsomraade med Øresund som den vigtigste gennemgaaende Forbin
delsesvej. Dels opstaar der i stadig mere udpræget Form i Nordsølan
dene et Behov efter tunge Varer, „Massevarer", som Østersølandene
er i Stand til at tilfredsstille, dels tilpasses Skibstyperne efter de for
øgede Krav baade til Lasteevne og Manøvredygtighed, saaledes at
„Omlandsfarten" bliver mere tryg, ikke, ■— som den var i Begyndelsen,
— et næsten dumdristigt Vovestykke.
Blandt de nordeuropæiske Lande har Norge vel været det første,
der havde en større Efterspørgsel efter „tunge Varer"; det vil i dette
Tilfælde sige: Mel og Korn. Man har Vidnesbyrd om39), at denne Ef
terspørgsel til at begynde med blev tilfredsstillet af Nordsølandene:
Bremens Opland og de Britiske Øer, — og om at Kornskibsfarten til
den norske Kyst i hvert Fald gaar tilbage til
11
. Aarhundrede, men
sandsynligvis er adskilligt ældre. — Naar Østersøskipperne i sidste
Halvdel af
13
. Aarhundrede begynder at vise sig i de norske Havne,
staar det sikkert i Forbindelse med, at Norges Efterspørgsel efter
Korn nu bedst bliver dækket ved Handel med Østersølandene, specielt
med de vendiske Stæder, Lübeck, Wismar, Rostock og Stralsund40).
Haand i Haand med den tyske Bykolonisation i disse Egne var nemlig
gaaet en Landbrugskolonisation med sachsiske Bønder41), og Oplan
det til Stæderne leverede nu et Overskud af Korn, der paa det norske
Marked kom godt tilpas, fordi de vesteuropæiske Lande fik større og
større Vanskelighed med at dække deres eget Forbrug af Korn; noget,
der selvfølgelig maatte gaa ud over Eksporten42). — Mens de vendi
ske Stæder i Kraft af deres Kornudførsel kom stærkere og stærkere ind
paa det norske Handelsomraade og blandt andet kom til at beherske
Fiskeeksporten derfra, udviklede Kornproduktionen sig ogsaa i de
preussiske Stæders Opland. Norge kunde kun optage begrænsede
Mængder Korn, og saa blev da paa Basis af de østlige Hansestæders
Kornhandel Traadene knyttet mellem Vesterhavs- og Østersøhandelen.
I
1272
herskede der i Friesland en frygtelig Hungersnød, og da andre
Tilførselsveje af politiske Grunde var spærret, søgte Friserne til Øster
sølandene (dengang dog navnlig til de vendiske Stæder) for at faa de
res Sult stillet. Dette synes at have givet Anledning til senere mere re
gelmæssige Rejser til Østersøen, bl. a. i Fragtfart for Flandrerne, hvis
Handel med England dengang befandt sig i en Krisetilstand, og som
derfor søgte nye Markeder i det baltiske Omraade43). I
1390—91
var
der Misvækst i England, og i
1392
nævnes det, at
300
Skibe med Korn