Østersølandenes Handel gennem Tiderne
29
førtes over Dansk Vestindien til København67), der var Nordeuropas
store Transithavn. Navnlig kinesiske og ostindiske Varer fandt en Sta-
pelplads i København, og det „Asiatiske Kompagni", der allerede
havde blomstret i det
18
. Aarh.s Midte, samlede store Rigdomme. I
Aaret
1783
var saaledes Værdien (6 Mill. Rdl.) af asiatiske Varer, der
førtes til danske Havne, mere end dobbelt saa stor som Værdien af
alt, hvad der førtes til Danmark fra fremmede europæiske Lande. —
I de første Aar af det
19
. Aarh. forøgedes Danmarks Handelsbe
tydning ved Regeringens frisindede økonomiske Politik. Denne Politik
fik sit stærkeste Udtryk i Toldforordningen af
1797
, der betegnede
Indførelsen af „et besindigt Frihandelssystem" til Afløsning af den
vidtgaaende Protektionisme, der tidligere havde behersket Handelen.
Danmarks Handelsomsætning voksede i disse Aar kraftigt, men det
var nok saa meget paa Grund af de usædvanligt gunstige ydre Kaar,
som den neutrale Handel nød godt af under de første Afsnit af Na
poleonskrigene. — Den heldige Virkning, Toldforordningen maatte
have for Handelsvirksomheden, overskyggedes snart af de ulykkelige
Begivenheder, der gjorde en Ende paa den Medbør, dansk Handel
havde haft. Først langt senere, i
1840
’erne, kom Frihandelsprincip
perne derfor til at øve afgørende Indflydelse paa Fremgangen1 af
Danmarks Handel. —
Aaret
1807
og de følgende Aar, da Landets' Krigsflaade og Kof-
fardiflaade blev stækket og ødelagt, satte nemlig foreløbig en Stopper
for Handelens Udvikling.
Krigene havde i væsentlig Grad været Forudsætningen for den
store Handel, nu blev Krigene Aarsag til den meget stærke Tilbage
gang. — København havde for en Tid haft en ganske dominerende
Plads ikke blot indenfor Østersøhandelen, men indenfor hele Nord
europas Handel. — Nu var Stillingen en helt anden og ringere.
Hvormeget de politiske, og hvormeget de økonomisk-geografiske
Aarsager har spillet ind her, er det meget svært at udrede. Sikkert er
det, at det varede længe, før Byen kom til Kræfter igen. Det er blevet
sagt, at det var fordi der i Virkeligheden savnedes Basis for en Stor
handel, at det danske Landbrug var for uudviklet, og at de geografi
ske Betingelser i Realiteten ikke var gode.
Der er dog næppe nogen, der med Bestemthed vil kunne sige, hvor
ledes det var gaaet med den danske Handel, hvis Danmark havde und-
gaaet Krig med England, Sverige og Rusland, og hvis Landet havde
beholdt sin Flaade68). —
København beholdt for en Tid nogen Transithandel med Sukker
paa Østersølandene, og dette skyldtes vel navnlig en> Regeringsfor-