DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Øresundsomraadets Anthropogeo grafi

over

100

t og kom fra Dan-zig, Nederlandene og Einden; af Skibene

paa

100—40

t var ogsaa langt den største Part fra Udlandet, men

nogle danske Havne som Flensborg, Stubbekøbing, Slesvig, Sønder

borg, Nakskov, Stege og Æbeltoft tæller dog med her. Men de ca.

1250

resterende Skuder og Baade, der lastede fra

10—70

t hver, kom ho

vedsagelig fra Halland, Skåne, Sjælland og Smaaøerne68). — Det er

fUE

d K EE3

G ods, derhar passeret H edehusene Station

—

Lejre

—

V iby

—

G adstrup

eller er afgaaet

fra Roskilde.

Fig. 17. Godstrafikken ved Roskilde Station fra

1925—301

1926.

Tallene angiver 1000 Væ gttons.

A betegner Retningen Roskilde—København via Hedehusene Station, B Retningen Roskilde—

Kalundborg via Lejre Station, C Retningen Roskilde—Korsør via Viby Station og D Retningen Roskilde—

M asnedsund (Gedser) via G adstrup Station. — H vor Signaturen er hvid og ikke giver Oplysning om>

hvorfra Godset er kommet, gives denne Oplysning ved Hjælp af Tal og Bogstaver, i Retning B førtes

f. Eks. 9000 t fra Roskilde (R.) 8000 t fra G adstrup (D.) og 4000 t fra Viby (C .)

Figuren viser tydeligt hvilken fremtrædende Plads Godstrafikken til og fra København indtager

ved den første Fordelingsstation vest for København.

Farten med de større Skibe paa de lange Linier og Varefordelingen

med Smaafartøjer til de nærmere danske Havne, der her tegner sig.

— Blandt Sundets Havnepladser var København den eneste, der vir

keligt duede som Fordelingscentral. — Selv den ualmindelige Begun

stigelse, Helsingør nød godt af, at hvert Skib maatte standse en Tid

foran Kronborgs Kanoner, kunde ikke skabe denne By en Position

som Københavns. —

Og Landskrona, der maatte savne den Start, København havde haft

ved Tilknytningen til Sildefiskerierne, havde ikke i samme Grad som

København Fordel af Beliggenheden lige ved den internationale Sejl-