DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

3. Afsnit

rute og havde ikke — trods Saxåns undersøiske Fure — en Havn, der

var blot halvt saa god som Københavns. —•

Københavns Betydning som Fordelmgscentral er vel snarest med

Tiden blevet mere fremtrædende. — Nok har Kunsthavne og Jærnba-

ner bragt andre Byer ved Sundet Fordele — her er Malmös Opsving

i sidste Aarhundrede det mest fremtrædende, — men i endnu højere

Grad har det været Tilfældet med København. Varemængden, der i

1925

for ind- og udgaaende passerede Københavns Havnekajer, var

godt og vel fem Gange saa stor som den tilsvarende Varemængde

ved Malmö (

4,8

Mill. t. mod

0,9

Mill. t.; Jærnbanetrafikken er ingen

af Stederne medregnet).

I Aarene omkring

1430

var København blevet gjort til Rigets Flaa-

destation, i

1443

blev den Residensstad69). Tidligere havde Byyen i

kortere Perioder været i Kongens Magt, og saa længe den havde eksi

steret som Stad, var vigtige historiske Begivenheder udspillet her70) ;

men Roskildebispens Ejendomsret over Københavns Borg kunde ikke

fremme Byens Udvikling i saa høj Grad som den Omstændighed, at

Slottet nu blev Kongens Bopæl og Byen Regeringens Sæde. —

Ganske naturligt førte Udviklingen med sig, at København blev

det danske Riges Hovedstad. — Det var ikke den — dengang — mere

centrale Beliggenhed, der var det afgørende. Danmark var en Sø

magt, og Hovedstaden blev den bedste Havn ved den vigtigste Søhan

delsvej, et Forhold, som Tabet af Skåne intet ændrede i. — Forsvars

betingelserne var gode, og der kunde ligesom ved Malmö let udbygges

nye Forsvarsværker. Medens det gamle Københavns Slot — lig et an

det „Tower" — holdt Vagt Ved Indsejlingen til den middelalderlige

Havn, beskyttede Citadellet Indsejlingen til Christian IV s Havn.

Indsejlingsforholdene var fra Naturens Side saaledes, at det var sær

deles vanskeligt for Fjender at skaffe sig Adgang71). — Og Voldene

omkring Byen havde maaske været endnu mere effektive, end de i

1659

viste sig at være, om de, som Planen oprindelig havde gaaet ud

paa, var blevet skudt frem til den naturlige Forsvarslinie, som „Søerne"

danner. —

Toldgrænsen i Sundet har vel nok tillige med Tabet af de skån

ske Provinser virket til Ugunst for København; men for det nær

mere Opland, der gik tabt, var der rigelig Erstatning i det fjernere,

der kom til, efterhaanden som Københavns Handel, begunstiget ved

Havnen og Beliggenheden og beskyttet af vidtgaaende kongelige Pri

vilegier, udviklede sig saaledes, at alle danske Provinsbyer, der havde

haft en Smule selvstændig Handel, maatte blive ganske afhængige af

København. —