meget gerne de forskellige Lysproblemer med Bang. Derfor er man nødt til,
naar man skal fortælle om Finsens Liv, da at nævne Sophus Bang som den
Medarbejder, der fik den største Betydning for Mesterens Uddannelse og
Udvikling og bidrog sit til, at Finsen i de faa Aar, det var ham beskaaret at
leve og virke i, alligevel naaede at gøre en enestaaende Indsats i Lægekunstens
Historie.
L Y S E T S P R O B L E M E R M E L D E R S I G
I 1892 begyndte Finsen for Alvor at interessere sig for Lysets Problemer,
som han havde beskæftiget sig lidt med i de sidste Studenteraar. Dermato
logerne, især
Hebra
og
Unna,
Ziavde i disse Aar offentliggjort Arbejder over
Lysstraalernes Indvirkning paa Huden. Men i 1892 skete der det ejendomme
lige, at den allerede da kronisk syge Prosektor og Manuduktør, N. R. Finsen,
der tænkte paa at uddanne sig til Øjenlæge, fordi han ikke havde Helbred til
at blive almindelig Praktikus, gav sig til at foretage Studier over Lysets Ind
virkninger paa Huden, med det Formaal at skrive en Afhandling herom i
Hospitalstidende.
Finsens økonomiske Forhold var nu saa gode, at han kunde gifte sig. Den
29. December 1892 blev han viet til Ingeborg Balslev i Ribe. Afhandlingen om
Lyset fik han færdig i Foraaret 1893. Samme Aar fremkom der i »Medicinsk
Aarsskrift« en Artikel »Om Lysets Indvirkning paa Huden« af Dermato-
Venerologen, Overlæge, Dr. med.
Ax. Paulsen.
Denne Artikel henviser Finsen
til, da han i
»Hospitalstidende«
for 5.
Juli i8p j
under »Originale Meddelelser« offentlig
gør sit allerførste selvstændige videnskabelige Arbejde med Titlen:
»Om Lysets
Indvirkningel' paa Huden«.
Finsen understreger, at »han i denne Artikel hovedsagelig tager Sigte paa
Lysets skadelige Indflydelse, mens dets gavnlige Virkning saavel paa Pluden
som paa Organismen som Helhed er forbigaaet.«
Afhandlingen røber i al sin Enkelhed den geniale Forsker, der straks evner
at finde ind til det centrale. Uden at kende
Unna’s
Hypotese om »Hudpig
mentets Betydning som Beskyttelsesmiddel imod Solstraalerne« opstiller Finsen
den samme Hypotese. Han fortæller saaledes herom:
»For at skaffe Bevis for Rigtigheden af denne Hypotese gjorde jeg
Forsøg med min upigmenterede, til daglig tildækkede Underarm. For at
efterligne Negrenes Hudfarve malede jeg med Tusch en ca. 2 Tommer
bred Stribe tværs over Armen og udsatte den derefter i ca. 3 Timer for
stærkt Sollys. Da jeg derpaa vaskede Farven af, viste Huden derunder sig
14




