FinsenInstitutet

meget gerne de forskellige Lysproblemer med Bang. Derfor er man nødt til,

naar man skal fortælle om Finsens Liv, da at nævne Sophus Bang som den

Medarbejder, der fik den største Betydning for Mesterens Uddannelse og

Udvikling og bidrog sit til, at Finsen i de faa Aar, det var ham beskaaret at

leve og virke i, alligevel naaede at gøre en enestaaende Indsats i Lægekunstens

Historie.

L Y S E T S P R O B L E M E R M E L D E R S I G

I 1892 begyndte Finsen for Alvor at interessere sig for Lysets Problemer,

som han havde beskæftiget sig lidt med i de sidste Studenteraar. Dermato

logerne, især

Hebra

Unna,

Ziavde i disse Aar offentliggjort Arbejder over

Lysstraalernes Indvirkning paa Huden. Men i 1892 skete der det ejendomme

lige, at den allerede da kronisk syge Prosektor og Manuduktør, N. R. Finsen,

der tænkte paa at uddanne sig til Øjenlæge, fordi han ikke havde Helbred til

at blive almindelig Praktikus, gav sig til at foretage Studier over Lysets Ind

virkninger paa Huden, med det Formaal at skrive en Afhandling herom i

Hospitalstidende.

Finsens økonomiske Forhold var nu saa gode, at han kunde gifte sig. Den

29. December 1892 blev han viet til Ingeborg Balslev i Ribe. Afhandlingen om

Lyset fik han færdig i Foraaret 1893. Samme Aar fremkom der i »Medicinsk

Aarsskrift« en Artikel »Om Lysets Indvirkning paa Huden« af Dermato-

Venerologen, Overlæge, Dr. med.

Ax. Paulsen.

Denne Artikel henviser Finsen

til, da han i

»Hospitalstidende«

for 5.

Juli i8p j

under »Originale Meddelelser« offentlig

gør sit allerførste selvstændige videnskabelige Arbejde med Titlen:

»Om Lysets

Indvirkningel' paa Huden«.

Finsen understreger, at »han i denne Artikel hovedsagelig tager Sigte paa

Lysets skadelige Indflydelse, mens dets gavnlige Virkning saavel paa Pluden

som paa Organismen som Helhed er forbigaaet.«

Afhandlingen røber i al sin Enkelhed den geniale Forsker, der straks evner

at finde ind til det centrale. Uden at kende

Unna’s

Hypotese om »Hudpig

mentets Betydning som Beskyttelsesmiddel imod Solstraalerne« opstiller Finsen

den samme Hypotese. Han fortæller saaledes herom:

»For at skaffe Bevis for Rigtigheden af denne Hypotese gjorde jeg

Forsøg med min upigmenterede, til daglig tildækkede Underarm. For at

efterligne Negrenes Hudfarve malede jeg med Tusch en ca. 2 Tommer

bred Stribe tværs over Armen og udsatte den derefter i ca. 3 Timer for

stærkt Sollys. Da jeg derpaa vaskede Farven af, viste Huden derunder sig