ganske hvid og normal, medens den paa begge Sider var rødlig og efter
et Par Timers Forløb blev Sædet for et udtalt Erytem med stærk Rødme,
Ømhed og let Svulst. Grænsen mellem de angrebne Hudpartier og det
normale, hvide Bælte var ganske overordentlig skarp og viste de samme
fine Ujævnheder, som Tuschstriben havde haft.
Erytemet holdt sig et Par Dage, og derefter viste Huden sig ret kraftigt
pigmenteret, men iøvrigt normal. Nu udsatte jeg igen den samme Arm for
Sollyset i et Par Timer, denne Gang uden at være sværtet. Resultatet
var nu lige det modsatte af første Gang, det hvide Hudbælte blev Sædet
for Erytem, medens de pigmenterede Hudpartier paa Siderne tilsyne
ladende var uforandrede — dog vistnok lidt stærkere pigmenterede. Dette
Forsøg har jeg omtalt saa udførligt, fordi det — navnlig dets sidste Halv
del — paa en ret klar og simpel Maade beviser Flypotesens Rigtighed,
og fordi der ikke i Litteraturen findes noget egentligt Bevis herfor.«
Senere i Afhandlingen omtales, at man især har iagttaget Lysets skadelige
Indflydelse paa Kopper, idet Koppepatienter, der behandles fuldstændig ude
lukkede fra Dagslys, kommer forholdsvis let og uden Ar over deres Sygdom.
Og Finsen fortsætter:
»Denne noget rigoristiske Behandling af Kopper med fuldstændig Ude
lukkelse af Dagslys kan ifølge vor nuværende Viden om de enkelte Lys-
straalers Virkning læmpes en hel Del; et
tætsluttende rødt Gardin eller
Vinduer med rødt Glas vil utvivlsomt gøre samme Nytte
«*.
F I N S E N S R Ø D E V Æ R E L S E
Dette Finsens første Møde med Lyset drejede sig næsten helt og holdent
om at »udelukke Lysets skadelige Virkninger«. Afhandlingen endte enkelt og
genialt med at foreslaa »det røde Værelse« indført i Koppebehandlingen. Det
skulde snart vise sig, at dette simple Forslag blev et yderst værdifuldt Middel
i Behandlingen af Kopper.
I Juli 1893 læste Finsen i Bladene, at der var udbrudt Kopper i Bergen.
Han sendte nu sin Afhandling til Stadsfysikus
Lindholm
her. Denne blev
straks interesseret og lod sin Lazaretlæge
Svendsen
prøve »det røde Værelse«
paa 13 nyangrebne Patienter. Resultatet blev overmaade godt.
I Hosp.tid. for 6. September samme Aar gør Finsen Rede for Svendsens
Resultater. Finsens første store originale Idé, at udelukke Lysets kemiske
Straaler fra Koppepatienternes Hud og kun give de røde Varmestraaler Ad*) De i Citaterne foretagne Kursiveringer skyldes Forf.
15




