toden; de negative Komplekser vandrer først mod Anoden, hvor der ved den
sure Reaktion frigøres joniseret Mg, der derefter vandrer mod Katoden.
Herved forklares maaske ogsaa det Forhold, at der i Begyndelsen a f en
Analyse udfældes mere Mg af en Saltopløsning end af Serum med samme Mg
Indhold, idet Viscositetsforøgelsen paa Gr. af Serumproteinerne næppe kan
spille nogen større Rolle i den stærke Fortynding (1:100 ). Hvis man stiller
en Række Analyser op, tilsat samme Mængde Saltopløsning eller Serum, a f
bryder Analysen efter varierende Tids Forløb og titrerer den udfældede Mængde
Mg og cptegner det paa en Kurve, faas for Serumanalyserne en betydelig fladere
Kurve end for Saltopløsningerne. (F ig. 7).
Fig. 7.
I: 0,1 cc. Serum (1,5 mæqv. Mg pr.
1
.)
II: 0,1 cc. Serum (1,8 mæqv. M g pr.
1
.)
I I I : 0,1 cc. Mg Opløsning (1,2 mæqv. Mg pr.
1
.)
I V : 0,1 cc. Mg Opløsning (2,4 mæqv. Mg pr.
1
.)
Resumé.
Ledes elektrisk Strøm mellem Platinelektroder gennem en Mg-holdig Opløs
ning, udfældes Mg paa Katoden, rimeligvis som Mg Ilte. Denne Form for U d
fældning har man kaldt Elektrofældning.
Dette Princip ér udarbejdet til en kvantitativ Mg Analyse, der gennemgaas i
Detailler.
L I T T E R A T U R
1) Nielsen, Herman: Nord. Med.
8,
1667, 1940.
2) Denis, W .: J. biol. Chem.
52,
411, 1922.
144




