deres Reaktionsoptimum, der ligger ved henholdsvis pH 9— 10 og pH 4— 6.
Det er kun den sidste Gruppe, der omtales i dette Arbejde.
I 1935 meddelte Kutscher og Wolbergs14, at der i Mænds U rin forekommer
stærkt varierende Mængder af en Fosfatase, der reagerer i surt Milieu, medens
Urinen fra Kvinder og Børn ikke indeholder denne Fosfatase. Ved Under
søgelse af de mandlige Urin- og Kønsorganer afsløredes, at Prostatavæv er
særlig rigt paa sur Fosfatase, som udskilles i Sperma; men man ved paa nu
værende Tidspunkt ikke noget sikkert om Betydningen a f Spermaens over
vældende store Fosfataseaktivitet. Gutman og Gutman6 paaviste, at den store
Fosfataseaktivitet kun forekommer i Prostatavæv fra kønsmodne Mænd og
Aber, medens andre Dyrs Prostatavæv kun frembyder en Fosfataseaktivitet af
samme Størrelsesorden som andre Væv. Det lykkedes for dem ved Behandling
af ikke-kønsmodne Aber med Testosteron at fremkalde en hurtig Stigning i
Prostatas sure Fosfataseaktivitet, samtidig med at Epitelet forøgedes. I Sperma-
findes fra 3700 ± 150 til 700
±
150 Gutman Enheder pr. cc., og Værdierne er
uafhængige af Fertiliteten9. I frisk Prostatavæv er der 500— 2500 Gutman
Enheder pr. gr., til Sammenligning tjener, at i Nyre, Lever og Tarmslimhinde
ligger Værdierne under 5 Gutman Enheder pr. gr.22. Prostata er uden Sam
menligning det Organ, der udviser langt den største Fosfataseaktivitet, hvad
enten man undersøger for sure eller alkaliske Fosfataser. Dette Forhold ud
nyttes nu i Retsmedicinen til Identifikation af Spermapletter, hvilket begunstiges
af, at Fosfataserne i ret stor Udstrækning taaler Indtørring17.
Angaaende Prostatafosfatasens Kemi er man i det store og hele enige om,
at den har et ret bredt Reaktionsomraade pH 3,7— 6,0, ved surere Reaktion
inaktiveres Enzymet langt hurtigere end ved mere alkalisk Reaktion. Dette Om
raade stemmer i store Træk godt overens med Reaktionen i Vagina; men ogsaa
i Cervikalkanalen med pH godt 7 udviser Enzymet nogen Aktivitet, dette kan
maaske give et Fingerpeg om, i hvilken Retning man skal søge Prostatafosfa
tasens biologiske Betydning. Enzymet ødelægges hurtigt ved Opvarmning til
6o° C, det aktiveres ikke a f Magnium i Modsætning til Erythrocyternes Fosfa
tase med Reaktionsoptimum ca. pH 6, Fluorid virker selv i stærke Fortyndinger
udtalt hæmmende paa Prostatafosfatasen, medens Erythrocytfosfatasen ikke
paavirkes, hvilket kan udnyttes til at adskille de to Fosfataser i Serum22. Det
angives, at Temperaturforhøjelse kan reducere sur Fosfataseaktivitet i Serum;
naar Temperaturen atter er normal, genfinder man de tidligere forhøjede Væ r
dier13. Ligeledes sker der et Fald i Værdierne ved Henstand8. Begge Forhold
træder kun tydeligt frem ved forhøjede Værdier.
T il Bestemmelse af sur Serumfosfatase anvendes flere Metoder, der som
oftest er Modifikationer af de Metoder, der anvendes til Bestemmelse a f alkalisk
Serumfosfatase, og i begge Tilfælde støder man paa samme Vanskelighed, man
146




