Previous Page  147 / 480 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 147 / 480 Next Page
Page Background

kan kun maale Aktiviteten, men er ude af Stand til at bestemme de absolutte

Værdier. Dette har medført, at man har forskellige Enheder, der ikke kan sam­

menlignes direkte, fordi de forskellige Forfattere lader Hydrolysen foregaa

under forskellige Betingelser. Man maa derfor altid være klar over, hvilken

Metode der er anvendt, og hvorledes dennes Normalværdier ligger. Den hyp­

pigst anvendte Metode er vistnok den af Gutman og Gutman4’ 7 angivne Modi­

fikation af K ing og Armstrongs Metode til Bestemmelse a f alkalisk Serum-

fosfatase med Monofenylfosfat som Substrat, i Gutman Enhed defineres som

den Fosfataseaktivitet, der paa i Time ved 370 og pH 4,9 er i Stand til at

frigøre 1 mg Fenol. Ogsaa Lundsteen og Vermehren16 har modificeret deres

alkaliske Metode og definerer deres Enhed for sur Fosfatase som den F osfa ­

taseaktivitet, der paa 24 Timer ved pH 4,9 og 37° C kan frigøre 1 mg P fra en

|3-Glycerofosfatopløsning. De anser indtil 1 Enhed pr. 100 cc. Serum for nor­

malt. I det følgende menes der ved Omtale a f sur Serumfosfatase altid A ktivi­

teten pr. 100 cc. Serum.

Ved Undersøgelse af Serum for sur Fosfatase fandt Gutman og Gutman4

1938 hos 23 raske Personer, at Værdierne varierede mellem 0,6 og 2,0 Gutman

Enheder, uafhængig af Køn og Alder, hvorfor det ikke kan stamme fra Pro-

stata alene. Da der findes Fosfataser med surt Reaktionsomraade i flere andre

Væv, Lever, Milt, Nyre o. a., antager man, at den ringe Mængde sur Fosfatase

i Serum stammer fra forskellige Væv. Desværre er man endnu ikke i Stand

til at afgøre, hvor meget de enkelte Væ v bidrager til de alkaliske eller sure

Serumfosfataseværdier. Iøvrigt maa det bemærkes, at Fosfataserne i Serum

almindeligvis betragtes som Affaldsprodukter, hvis videre Skæbne man ikke

ved noget sikkert om.

I et senere Arbejde 1938 meddelte Gutman og Gutman5, at sur Serum­

fosfatase ofte er endog meget stærkt forhøjet hos Patienter med Prostatacarci-

nom, der har givet Knoglemetastaser. Den højeste Værdi, de maalte, var 516

Gutman Enheder.

For Vurderingen a f Resultaterne er det nødvendigt at faa fastlagt Grænsen

mellem de normale og patologiske Værdier. Gutman og Gutman satte i Begyn­

delsen5 Grænsen ved 2,5 Gutman Enheder, men har senere20 forhøjet den til

3,0. Huggins og Hodges11 finder de normale Værdier til 3,25 ± 1,37 Enheder

med en lignende Metode, blot anvender de Acetatbuffer i Stedet for Citrat-

Saltsyre, det skulde dog efter deres Undersøgelser være uden Betydning; men

dette bestrides fra anden Side7,15. De mener, at Værdier over 10 Enheder med

Sikkerhed skyldes metastaserende Prostatacancer.Wray23 har foreslaaet følgende

Grænser: under 3,5 Gutman Enheder er normalt, 3,5— 5,0 kan kun tjene som

Støtte for kliniske Fund, 5,0— 10,0 taler meget stærkt for metastaserende Pro-

10*

H7