153 / 480
Symptomer; der var ikke Vægttab eller Træthed. Ved Expl. føltes Prostata for
størret, Konsistensen fast cancrøs, Afgrænsningen noget daarlig ud til Siderne.
Hb. 103 % , SR 45 mm/i Time. Ved fornyet Røntgenundersøgelse fandtes ud
bredte Metastaser i Bækken, Columna og begge Skuldre. Der skete ingen Æ n
dringer i Røntgenbillederne under Estilbinbehandlingen; de sidste Billeder er
taget 1 Maaned efter Estilbinbehandlingens Ophør. De 2 første Maaneder blev
der givet Røntgenbehandling af Bækken og Prostata, ialt 5400 r paa 5 Felter,
Testes var ikke af dækket. Da der nu kom Smerter ogsaa i Skuldrene, forsøgtes
Estilbinbehandling, og der blev i Løbet af 5 Uger givet 65 mg i. 111., hvorved
Smerterne svandt. Behandlingen maatte afbrydes paa Grund af voldsom
Diarrhoe, der kun kunde stoppes med Opium. Der blev foretaget Undersøgelse
af alkaliske og sure Serumfosfataser. Ved første Undersøgelse var de sure
Fosfataser 8,7 Gutman Enh. og de alkaliske 70 Buch Enh. (normalt under 10),
under Røntgenbehandlingen steg Værdierne til henholdsvis 12,1 og 82, 1 Maa
ned efter Estilbinbehandlingens Ophør var Værdierne 3,8 Gutman Enh. og 96
Buch Enh., 2 Maaneder senere var de sure Fosfataser uforandrede, medens de
alkaliske var faldet til 53 Buch Enh. Pt. angav paa dette Tidspunkt at være
symptomfri og arbejdsdygtig. 8 Maaneder efter Hormonbehandlingens Ophør
blev Pt. indlagt paa andet Hospital moribund paa Grund af Cancer prostatae.
E fter alt at dømme var Hormonbehandlingen her Røntgen overlegen.
Konklusion.
Det fremgaar saavel af Litteraturen som af egne Undersøgelser, at Bestem
melsen af sur Serumfosfatase kan yde god Støtte ved Diagnosticering af Pro-
statacancer med Metastaser. Mellem
V3
og V2 viser Værdier over 10 Gutman
Enh., hvilket maa anses for praktisk talt patognomonisk, man maa dog altid
meget omhyggeligt drage Omsorg for, at der ikke er Hæmolyse2'. % til
%
har
Værdier over 5,0 Gutman Enh., hvilket tyder stærkt paa Prostatacancer. I
Tvivlstilfælde kan Bestemmelsen være særlig værdifuld, og anvender man de af
W ray foreslaaede Grænser sammenholdt med de øvrige kliniske Iagttagelser,
er man som oftest garderet mod ubehagelige Overraskelser. Normale Værdier
vil aldrig kunne anvendes til Udelukkelse af Prostatacancer. Ved Behandling
af Prostatacancer har man faaet en let Maade til Vurdering af Fremskridtene
i de Tilfælde, hvor der har været forhøjede Værdier, ligesom en Forværring
efter Behandlingen ret hurtigt manifesterer sig gennem Stigning i de sure
Serumfosfataser. I saadanne Tilfælde faar Bestemmelsen ogsaa prognostisk
Betydning, medens man aldrig kan stille nogen Prognose paa de absolutte
Værdier, da der som nævnt ikke findes nogen Relation mellem Metastasernes
Udbredning og de sure Serumfosfataser.
153