152 / 480
E fter at Metoden havde vist sig at fungere tilfredsstillende, undersøgtes
10 raske Personer (4 Mænd, 6 Kvinder), der alle havde Værdier under 3,0
Gutman Enh.; Spredningen var 0,2 til 2,8 med et Gennemsnit paa 1,4 Gut
man Enh. Desuden har man bestemt sur Serumfosfatase hos 8 Ptt. med meta
staserende Prostatacancer, 6 Ptt. med Prostatacancer uden paaviselige Knogle
metastaser, 1 Pt. med Sarcoma prostatae (myogen) uden Knogle metastaser
samt 43 Ptt. med andre Lidelser. Resultatet er opført i Skema II.
Eet Tilfælde viste ved første Undersøgelse 10,1 Gutman Enh.; men man
kunde ikke klinisk, ved Mikroskopi eller Røntgen, paavise nogen M alignitet; da
der straks blev institueret Hormonbehandling, tør man ikke lægge for megen
Vægt paa de følgende Resultater, der alle viste normale Værdier.
Resultaterne viser, at man ved Anvendelse af W rays Inddeling mellem 8 Ptt.
med Sikkerhed har fanget 3, og 2 er meget suspekte; ialt vækkes der stærk
Mistanke i ca. 2/3 af Tilfældene. A t man kan linde forhøjede Værdier hos
Ptt., hvor der ikke røntgenologisk kan paavises Knoglemetastaser, er ikke
overraskende, da man ikke har fotograferet hele Skelettet, og der foreligger
ogsaa den Mulighed, at en Metastase er under Udvikling, men endnu ikke har
naaet at give røntgenologiske Forandringer, ligesom det heller ikke endnu er
afgjort, om Gennemvækst af Kapslen alene kan foraarsage en Udsvømning i
Blodet af Prostatasekret. Naar man hos Ptt. med tydelige røntgenologiske
Knogleforandringer kan finde fuldstændig normale Værdier, menes det at
bero paa, at Cancervævet skal have naaet en vis Modenhed for at kunne pro
ducere Fosfatase; derfor ses denne tilsyneladende Svigten ofte ved aplastiske
Prostatacarcinomer22.
De 2 Ptt. med Hypertrophia prostatae, der havde 6,0 Gutman Enh., viste ved
Mikroskopi a f transurethralt reseceret Prostatavæv ingen Tegn paa Malignitet;
men først Sygdommens Forløb vil kunne afgøre Spørgsmaalet. Hos Pt. med
Sarcoma prostatae fandt man ved gentagne Undersøgelser Værdier mellem
3,1 og 3,7 Gutman Enh.; da der ikke kunde paavises Knoglemetastaser, skyldes
det maaske Kapselgennemvækst; men nogen sikker Forklaring kan man ikke
give. Det samme gælder de 4,5 Gutman Enh. hos Pt. med grav Icterus; her
fandt man ved eksplorativ Laparotomi Tegn paa uspecifik Leverbetændelse.
T il Slut skal omtales en Pt., vi har haft Lejlighed til at følge paa Radium
stationen.
Det drejer sig om en 64-aarig Vognstyrer, der tidligere har været rask, spe
cielt aldrig har frembudt Symptomer paa Vandladningsbesvær. 3 Uger før
Indlæggelsen var han faldet og havde slaaet v. H o fte; da der stadig holdt sig
Smerter paa Traumets Plads, foretoges Røntgenundersøgelse, som afslørede
Metastaser i Bækkenet. Bortset fra Sm. paa v. Trochanter frembød Pt. ingen
152