159 / 480
Finsen interesserede sig ogsaa meget for Spørgsmaalet om Lysets Evne til
at trænge gennem det levende Væv. Han fandt, at koncentreret Sollys, der var
gaaet gennem Øret paa en hvid Kanin, var i Stand til at dræbe Bakterier. Det
var bl. a. paa Grundlag af denne Iagttagelse, at han i Begyndelsen opfattede den
helbredende Virkning, som koncentreret Lys havde vist sig at besidde over for
Lupus vulgaris, som beroende paa, at Lyset direkte dræbte Tuberkelbaciller i
Vævet.
Finsen beretter i det nævnte første lille Hefte, at han har behandlet ialt n
Patienter med Lupus vulgaris, alle gamle og vanskelige Tilfælde, men meddeler
kun lidt om Behandlingsresultater, det hele er jo endnu for frisk.
Finsens næste Meddelelser fremkommer i Serien: »Meddelelser fra Finsens
medicinske Lysinstitut«, den første i Januar 1899. Han fremhæver her, at
Lysets Virkning paa Huden intet har at gøre med Varmevirkning: Rødmen
kommer langsomt, »først efter nogle Timers Forløb, og har sit Maximum V2
til 1 Døgn efter Paavirkningen«, og endvidere, at denne Rødme holder sig
længe, samt at en simpel Frottering af Huden endnu efter 6 Maaneders For
løb er i Stand til at fremkalde en stærk reaktiv Hyperæmi paa det bestraalede
Parti, mens de omgivende ikke bestraalede Hudpartier ikke paavirkes.
Det næste meget vigtige Fremskridt, der skete, var, at Finsen i 1897 f ra at
benytte Glaslinser i sine Samleapparater, gik over til at benytte
Kvartslinser.
Kvarts absorberer ikke ultraviolet Lys, saaledes som Glas gør det, især naar
der skal benyttes tykke Linser. Imidlertid er Naturkvarts et overmaade kostbart
Stof, og det er navnlig umuligt at anvende det i store Dimensioner. Saadanne
forefindes kun sjældent, og Prisen stiger derfor meget stærkt med Størrelsen.
Det eneste Kvarts, som dengang var tilgængeligt, var den krystallinske Natur
kvarts, Bjergkrystal, som hugges ud af Bjergene. De største Linser, som F in
sen da mente at kunne arbejde med, var paa en Diameter a f 70 mm, senere
øgedes denne dog til 80 mm, men videre var det umuligt at komme blot a f øko
nomiske Grunde. Hver enkelt Linse kostede i 1924 180 K r.
Allerede i Slutningen af 1897 havde Finsen sin oprindelige Model til dette
Behandlingsapparat færdig. Rundt om en Kulbuelampe paa 50 Ampéres Jævn
strøm anbragtes i et Kors 4 Samleapparater, bygget som lange, slanke Mes
singkikkerter forsynet med 4 Kvartslinser, og med et indskudt Lag af de
stilleret Vand 30 cm langt. Patienterne anbragtes liggende eller siddende, hver
ved sit Samleapparat, og den Plet, der skulde behandles, blev placeret lidt foran
det Brændpunkt, hvori det indstraalede Lys samles. Hvert Samleapparat blev
passet a f en kvindelig Assistent, som kontrollerede, at Samleapparatet var rig
tigt indstillet i Forhold til Kulbuens øverste positive Krater, hvis stærke Lys,
rigt paa ultraviolette Straaler, benyttes til Behandlingen.
l59