161 / 480
d e r : rødt, gult, grønt. Hertil forsøgtes baade Plader af blaat Glas, Opløsnin
ger af Metylenblaat og en ammoniakalsk Opløsning af Kobbersulfat. Finsen
blev ret hurtigt klar over, at den sidste Vædske »spektralt« var den bedst eg
nede, men Anvendelsen frembød en stor teknisk Vanskelighed, idet det inde
holdte Kobber blev udfældet ved Berøring med Linsernes Metalindfatning.
Vædsken maatte idelig skiftes. For Behandling med Kulbuelys viste det sig
dog hurtigt, at Farvefiltre var overflødige. Patienterne kunde uden Vanskelig
hed taale de Lysmængder, som de nye Apparater kunde præstere, naar blot
Huden køledes med et Trykapparat og Lyspletten ikke blev gjort for lille. Der
skulde gaa mange Aar, før Spørgsmaalet om Farvefiltre igen blev aktuelt.
Derimod var et Farvefilter nødvendigt ved Sollysbehandling, især naar Solen
stod højt paa Himlen, og Finsen benyttede da tilsidst altid den ammoniakalske
Kobbersulfatopløsning. »Saavel af Hensyn til Varmebortskaffelsen som af
Hensyn til den ringe Absorption af kemiske Straaler bør man absolut fore
trække den ammoniakalske Kobbersulfatopløsning.« (Meddelelser IV Side 19).
Overhovedet har Finsen ofret megen Tid paa Udarbejdelsen af egnede A p
parater til Sollysbestraaling. Efterhaanden gled de dog helt i Baggrunden af
og saa uregelmæssigt, at det er umuligt at gennemføre en systematisk Be
handling med dette, især naar der kræves saa forholdsvis besværlige Opstillin
den kendte praktiske Grund, at klart Sollys her i Landet forekommer saa lidt
ger, som Tilfældet er med Finsenbehandlingen. V i vil derfor ikke gaa nær
mere ind paa dette Spørgsmaal her, skønt det i og for sig nok kunde fortjene
det, ikke mindst set fra et teoretisk Synspunkt. Finsen synes ikke at være kom
met til nogen sikker afsluttende Konklusion med Hensyn til den indbyrdes
terapeutiske Værdi af Sollys og Kulbuelys. Meddelelse Nr. IV Side 40 skriver
h an : »A f hvad jeg her har anført vil man faa et ret tydeligt Billede af det
elektriske L y s’ Overlegenhed, og dog er det mærkeligt nok saaledes, at vi paa
Lysinstitutet ikke for Lupusbehandlingens Vedkommende har faaet noget be
stemt Indtryk af, at Behandlingsresultaterne er daarligere i den Tid, hvor der
er megen Solbehandling, end om Vinteren, naar vi aldeles ikke bruger S o l;
tværtimod har vi i alt Fald tidligere været tilbøjelige til snarere at tillægge
Solbehandlingen en gunstigere Virkning paa Patienterne og et gunstigere Fo r
løb af Behandlingen.« Men han tilføjer i en Note: »Denne Opfattelse, som jo
er et rent Skøn, maa nu vist nok ændres en Del«, og derefter kommer der en
Udvikling, som viser hen til, at Lupuspatienters Almentilstand er bedre 0111
Sommeren end om Vinteren. »Det er en almindelig Erfaring — det er noget,
vi stadig hører a f vore Lupuspatienter — at de lokale Affectioner ofte spon
tant bedres om Sommeren og forværres om Vinteren.« »Den lokale Solbehand
ling er jo kombineret med Ophold i fri Luft og Solskin, og altsaa en Slags
almen Behandling i Sollys.«
Finse ninstitutet. 11
16 1