FinsenInstitutet

Ligesom

Mitchell

fandt vi Adenitis colli noget hyppigere hos Sinuitisbørnene,

men Forskellen mellem Morbiditets- og Kontrolmaterialet var ringe (54 %

°g

%)■ Angina og Bronchitis forekom hyppigere, Otitis media 3 Gange

saa hyppigt blandt Sinuitis-Patienterne. Uden Tvivl er Bronchiten secundær i

Forhold til Sinuiten, idet den opstaar som Følge af den retropharyngeale Sekre

tion, der saa at sige løber gennem Glottis ned i Trakea om Natten, foraarsa-

gende den typiske natlige irritative Hoste. Otitis media maa sikkert ogsaa op

fattes som secundær i Forhold til Bihulelidelsen, hvorimod man intet sikkert

kan sige med Hensyn til den noget hyppigere Anginas Forekomst; omend vi

i adskillige Tilfælde har tydet den som en secundær Infektion i Forhold til

Sinuitis.

I Allergi, der spiller en betydelig Rolle i den amerikanske Litteratur om

Sinuitis hos Børn, kunde vi ikke finde nogen disponerende Aarsag til Sinuitis

for Asthma bronchiale, det allergiske Eczem og Urticarias Vedkommende. Ved

Arbejdets Begyndelse havde vi desværre ikke rettet vor Opmærksomhed mod

den vasomotoriske Rhinitis. Senere Undersøgelser, vi har foretaget, har imid

lertid godtgjort, at den spiller en betydelig Rolle. I 1945 havde vi et Materiale

paa 27 Børn med Rhinitis vasomotorica. A f disse blev 11 røntgenundersøgt

med Henblik paa Bihulelidelse, og det viste sig da, at 10 af disse havde Sinuitis,

hvilket viser den betydelige Rolle Rhinitis vasomotorica spiller som Aarsag

til Sinuitis.

Som eventuelle disponerende Faktorer, der kunde nedsætte Organismens

Recistens mod Infektioner, registrerede man ante tempus natus, overstaaet

Rachitis og Tetani. Medens de to sidstnævnte Sygdomme ikke havde nogen

Indflydelse paa Sinuitishyppigheden, syntes en Fødsel før Tiden maaske i

nogen Grad at kunne disponere til Sinuitis.

Ved Undersøgelsen hos Ørespecialisten fandt man som forventet meget hyp

pigere Tegn til Rhinorrhoe i Sinuitismaterialet (42 %) end i Kontrolmate

rialet (24 %).

Rhinorrhoen var ofte muco-purulent og hyppigt fandt man Fissurer i Nares

samt impetiginøse Efflorescenser paa Læberne og Kinderne. Ligeledes saa

man ikke sjældent Blegpharitis sammen med Sinuitis, i Særdeleshed hos Dren

gene, der i 6— 10 Aars Alderen implanterer den infektiøse Rhinorrhoe andre Ste

der paa Huden, hvorfor ogsaa Panaritier stundom var Sinuitens Følgesvende.

Da bacteriologiske Undersøgelser af Sekretet i Sinus maxillaris foretaget bl.

a. af

Crooks

viste Pneumococcer, Pfeiffers Bacil og Streptococcer, kan man an

tage, at en acut catarrhalsk eller acut Virusinfektion begunstiger Væksten af

en af disse Bakterietyper, der da fremkalder Sinuiten med dens protaherede

Infektion. Naar denne er overvundet, faar Barnet et frit Interval, hvor Bac-

teriernes Vækst er stærkt hæmmet, men dog mulig i de udmærkede Termo

357