362 / 480
stater, som Kæbehulerne udgør. Ved en fornyet acut Virus- eller catarrhalsk
Infektion skabes atter Mulighed for Bakteriernes Vækst, som da atter frem
kalder Sinuitis. Ved den forøgede Sekretproduktion i Sinus maxillaris løber
denne over og fremkalder secundær Infektion i cavum nasi, der viser sig ved
Kongestion af Slimhinden med Forstørrelse af Conchae, Rhinorrhoe og
Nasalstenose.
Hos mindre Børn, der næsten alle af en eller anden ukendt Grund aldrig vil
pudse Næse, optræder der hurtigt Nasalstenose p. Gr. af det tykke Sekret, der
staar i cavum nasi; og natlig Hoste, Bronchitis, Otitis media er Følgerne af den
retropharvngeale Sekretion.
Secundær Adenoiditis og Tonsillitis er ligeledes mulige Følger.
En overvældende stor Del af Materialets 500 Børn havde adenoide Vegeta
tioner, nemlig 347 Børn, hvilket var 69 %. Ved Undersøgelsen viste det sig
imidlertid, at saavel Vegetationes adenoides som Tonsillitis hypertrofica op-
traadte med lige stor Hyppighed i Sinuitis- og Kontrolmaterialet, hvilket for de
adenoide Vegetationers Vedkommende var henholdsvis 71 % og 68 %, og for
Tonsilitis hypertroficas Vedkommende var 30 % og 33 %. Hos 126 Patienter,
hvor der baade fandtes adenoide Vegetationer og Tonsilitis hypertrofica, var
Tallene for Sinuitis og Kontrolmaterialets Vedkommende ligeledes ganske ens
artede, nemlig 25 % og 26 %.
Denne Undersøgelse viser da med al Tydelighed, at Forekomsten af ade
noide Vegetationer og hypertrofiske Tonsiller ikke disponerer til Sinuitis i
Barnealderen. Desværre har vi ikke systematisk registreret Antallet af Børn,
der tidligere havde faaet fjernet adenoide Vegetationer og Tonsiller, hvorfor
vi ikke tør udtale os om hvorvidt denne Operation i Barnealderen disponerer
til Sinuitis, saaledes som
Mitchell
og andre paastaar. Det kan naturligvis ikke
benægtes, men vi synes, at Forklaringen snarere maa være, at Aarsagen til de
vedholdende Symptomer hos Børnene trods foretaget Adeno-tonsillotomi ikke
havde været a. v., men derimod en ikke erkendt Sinuitis, som ikke er blevet
paavirket af Adeno-tonsillotomien. Det er indlysende, at man bør foretage en
Adenotomi trods en bestaaende Sinuitis, ved meget store occluderende adenoide
Vegetationer, men iøvrigt bør man altid foretage en Røntgenundersøgelse af Næ
sens Bihuler hos Børn, der frembyder Tegn til saakaldte »adenoide« Symptomer.
Vi skal nu gaa over til en nærmere Analyse af de røntgenologiske Fund og
undersøge deres Forhold til de kliniske Symptomer.
A f de 500 undersøgte BØrn fandtes Sinuitis maxillaris i 200 Tilfælde for
delende sig som opført i Tabel V, hvor samtidig Antallet af Ethmoiditis og
Sinuitis frontalis er opført.
Opgøres det samlede Antal af angrebne Bihuler bliver Tallene som vist i
Tabel VI. Medens Antallet af angrebne Kæbehuler er nogenlunde ens paa de
358